Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Dette lille ord, som er et hyppigt ord i sproget, er hovedtema i en forestilling, som Teatret Asterions Hus forbereder i øjeblikket. Ordet er sammensat af let genkendelige komponenter, men man skal være opmærksom på, at da det blev dannet, betød må »kan«. Det var altså et synonym til kanske, som det siden udkonkurrerede i dansk, men ikke i norsk og svensk. Tænk, hvis man ikke havde dette ord, der snart er omgærdet af håb og snart af frygt og altid af en vis usikkerhed, der kan være såvel konstruktiv som destruktiv. Den forsker, der er på sporet af en ny opdagelse eller erkendelse, er ofte styret af et stort måske, og det samme er den evigt bekymrede, der altid frygter det værste. Med et måske stiller man sig åben over for mulighederne, med et sådan! lukker man af. Det er klart, at den, der bekender sig til nultolerance, ikke har brug for et måske. Man kender jo vejen, viser viljen og signalerer handlekraft snarere end åbenhed og refleksion.
Forestillingen skal bestå af en række enaktere, der illustrerer nogle aspekter af ordet. Håb, tvivl, spænding, drøm, ligegyldighed, opfindelse og kreativitet og meget andet. Det er så tanken, at det turnerende teater tilbyder arrangører rundt omkring i landet at udvælge nogle enaktere, der tematisk vækker interesse lige dér. Teatergruppen optræder tit på skoler, og dér kan man, hvis man lokalt arbejder med et projekt eller tema, som lægger sig op ad et af gruppens tilbud, sammensætte en vifte af enaktere.
Jeg blev som sprogmand indbudt til at drøfte mulighederne i det lille ord måske, og mange andre har gæstet teatergruppen, som holder til langt ude på Refshalevej bag Christiania i et kvarter, som kendes fra Olsen-bandens talrige scener, hvor Ove Verner Hansen er ved at aflive Ove Sprogø på de mest opfindsomme måder. Men omgivelserne virkede inspirerende.
De pædagogiske muligheder er talrige. Man kan for eksempel skærpe elevernes opmærksomhed over for brugen af dette ord ved at bede dem notere sig, bare en enkelt dag, hver gang ordet melder sig - og i hvilke situationer. Man kan også se på nogle af naturvidenskabens store opdagelser og komme på sporet af den nysgerrighed og lyst til fordybelse, der også kan knytte sig til ordet.
Asterion kan være dels en flodgud i den græske mytologi - dels en stjerne. Teatret vil hellere sætte tilskuerne på sporet af noget end belære. Om det kan interessere nogen i nultolerancens tidsalder, kan man ikke vide, men måske!
Professor Higgins