Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vil du være pædagogisk konsulent, skal du have en god efteruddannelse, masser af erfaring som lærer og som regel også som leder.
Det kan du læse i de efterhånden mange jobannoncer, hvor der søges udviklingskonsulenter eller pædagogiske konsulenter.
Hvad du ikke kan læse er, at du også skal været åben over for en helt anden virksomhedskultur.
Det er meget anderledes at være lærer eller leder på en skole end at være pædagogisk konsulent. Kulturen i en forvaltning stiller andre krav, og det kan være svært at foretage skiftet fra en skole. Det har vi oplevet komme bag på folk, siger Torben Carlsen.
Han er vicedirektør i børne- og fritidsforvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune, der netop har ansat to konsulenter, der skal beskæftige sig med pædagogik og faglig kvalitetssikring.
Funktions- og områdechef Ejner Jensen, Aalborg Kommunes skole- og kulturforvaltning, mener det sammen.
Alene det at skulle vænne sig til en 37 timers arbejdsuge og traditionelle mødetider, når du har haft den store fleksibilitet, som skolelærere og -ledere har, kan være en stor udfordring, siger han.
Ejner Jensens afdeling har netop ansat en skolekonsulent, der skal beskæftige sig med pædagogik og skoleudvikling.
Blandt ansøgerne havde mange en pædagogisk diplomuddannelse eller en cand. pæd. uddannelse samt en baggrund som lærer.
Det er mit indtryk, at lærere tager den slags efteruddannelser for at blive skarpere til deres fag og fordi de har ambitioner om at bruge deres evner bedre, og ikke specifikt fordi de vil være pædagogisk konsulent. Nu da kommunerne er blevet større, vil der formentlig blive oprettet flere stillinger inden for området. Det kan betyde, at flere går målrettet efter jobbet, siger Ejner Jensen.
Der er rift om at blive pædagogisk konsulent. Stillingen i Aalborg blev søgt af 20, stillingerne i Lyngby-Taarbæk af 27.
Det sidste sættes i relief af, at der var nul ansøgere, da samme kommune for nylig opslog en stilling som skoleleder.
Det er i dag ikke populært at være skoleleder. Det kan vi mærke, når vi slår et job som pædagogisk konsulent op. Rigtig mange af ansøgerne har en baggrund enten som afdelingsleder eller skole- eller viceskoleinspektør, siger Torben Carlsen.
Ledererfaringer er en god byggesten, hvis man vil være konsulent på skoleområdet.
Kender du ikke lærer- og lederverdenen, er der stor risiko for ikke at kunne magte opgaven, fordi den løses i et tæt samarbejde med skolerne. Det er nærmest en forudsætning for at kunne komme i betragtning til jobbet at have disse erfaringer, siger vicedirektøren.
Hvad er det så, jobbet giver?
I flere stillingsannoncer slår man på, at konsulenten kommer til at arbejde i et udviklings- og projektorienteret miljø, at arbejdet er alsidigt, og at man får brug for sine formidlings- og organisationsevner.
Kort sagt: Et job, der kræver en god løn.