Debat
Offentliggørelse med positiv effekt
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Søren Gellov undrer sig i Folkeskolen nummer 5 over, at jeg har kaldt danske skoleledere for defensive. Jeg må indrømme, at man kan få det indtryk af Politikens artikel, at jeg sigter til skoleledernes syn på regeringens udspil. Det gør jeg ikke. Jeg sigter til, at et stort flertal af skoleledere i en survey anser det for umuligt at bringe den danske folkeskole op blandt verdens bedste. Det handler altså ikke om hvordan, men om hvorvidt det overhovedet er en mulighed!
Næste spørgsmål er, om offentliggørelse af skolers resultater kan have en positiv effekt på, hvor meget eleverne lærer. Svaret er, at det kan det. Seneste eksempel er to anerkendte forskeres undersøgelse af alle skoler i New York, hvor man i efteråret 2007 offentliggjorde en række indikatorer for skolernes kvalitet, herunder testresultater, elevernes progression, elev-, forældre- og lærerevalueringer af skolens læringsmiljø. Et halvt år senere kunne man registrere en klar fremgang ikke bare i elevernes testresultater, men også i form af mere positive vurderinger af skolernes læringsmiljø.
Skolens rejsehold har udarbejdet et eksempel på, hvordan en årlig redegørelse for en skoles resultater, fremskridt og mål for fremtidige forbedringer - herunder brug af resultater fra nationale test - kan udformes, så der netop ikke bliver tale om en rangliste.
Endelig har det været afgørende, at der ikke kræves yderligere registreringer og bureaukrati. Staten skal sørge for, at skolen har adgang til de relevante data. Det, vi ønsker, skolerne skal, er at analysere sig selv og komme med deres egne bud på, hvordan de hver især bedst kan udvikle en endnu bedre skole. Er det at forlange for meget? Vel kun hvis man på forhånd mener, at intet kan blive bedre, end det er i dag!