Min første tanke var: Hvad kan dog retfærdiggøre endnu en kanonudgivelse? Men da jeg stødte på tekster, jeg selv som erfaren dansklærer ikke kendte til, gik det op for mig, at kanonudvalgets lister netop er udarbejdet, så de peger på forfattere og ikke enkeltværker. Det giver nogle meget vide rammer for tekstvalg og variationsmuligheder, og et nyt kanonmateriale kan derfor være kvalificerende for undervisningen. Også hos lærere, der allerede har taget livtag med kanonundervisningen.

Hvilke tekster er det så, forfatterne vil bane vej ind i danskundervisningen i indskolingen? Rim og remser, sanglege, salmer, eventyr, molbohistorier, romanuddrag og meget andet. Der er en klar vægtning af rim, remser og sanglege i bog 1, der er tiltænkt 1.-2. klasse. I bog 2, der er rettet mod 2.-3. klasse, er teksterne længere og mere komplekse. Det er også i bog 2, man finder de talrige romanuddrag, som efterfølges af et ”Lyst til mere?”. Formidlet på den rigtige måde vil disse tekstuddrag helt sikkert kunne lokke eleverne på skolebiblioteket til at få fingre i fortsættelsen af historien.

De genfortalte versioner af for eksempel Oehlenschlägers ”Aladdin” og Holbergs ”Jeppe på Bjerget” udgør et fornyende element. Jeg mindes ikke at have set disse tekster formidlet til elever helt ned til 2. klasse før, men den nutidige gendigtning muliggør en læsning for selv mindre elever. Man bør nok holde sig for øje, at elever på 2.-3. klassetrin er et pænt stykke fra at mestre læsning mellem linjerne og dermed vil misse betydelige aspekter af disse livskloge tekster. Det behøver dog ikke at være et problem – en del af kanonudvalgets tænkning har netop været et spiralprincip, hvor eleverne ideelt set støder på de samme forfattere flere gange i skoleforløbet – hver gang med en lidt dybere forståelse.

Den omfattende lærervejledning indledes med en introduktion til hele kanontænkningen. Videre anvises nogle veje at gå, når man skal tage hul på det litteraturpædagogiske arbejde i klassen. Forslagene kredser i høj grad om det sproglige, og det er en tydelig ambition at udvikle denne kompetence hos eleverne. Der er også lagt vægt på den eksistentielle tilgang til teksterne, hvor muligheden for identifikation er bragt i spil.

Der er mange interessante vinkler på arbejdet med disse tekster, herunder opgaveforslag efter formlen ”gå hjem og spørg jeres bedsteforældre, hvordan det var …”. En tilgang, jeg har erfaret, at indskolingselever altid finder meningsfuld og inspirerende.

Når det er sagt, kan jeg have min betænkelighed ved, at der så gennemgående lægges op til en lærerstyret litteraturundervisning, der foregår mundtligt i det store klassefællesskab. En undervisningsform, der har sine fordele, men som også har den svaghed, at alt for mange elever kan sidde og ”gemme sig”.