Debat

Kontingentet skal ned

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På et klubmøde på Stjernevejskolen i Hedensted drøftede vi DLF's beslutning om at bruge fem millioner kroner af medlemmernes kontingentindbetalinger på et læseprojekt.

Der var fuldstændig enighed om at lægge afstand til beslutningen, og det er vores opfattelse, at DLF bør koncentrere sig om at arbejde for at forbedre lærernes løn- og arbejdsvilkår og dermed nedtone det pædagogiske arbejde i foreningen.

Vi er desuden nysgerrige efter at få oplyst, hvor mange lønkroner der er brugt på projektet, og hvor meget der bruges på det pædagogiske område i DLF i det hele taget.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ud af 37 forskellige fagforbund i Danmark er der kun otte, der har en højere kontingentindbetaling end lærerne i DLF, og fagforbund, der varetager faggruppers interesser som gymnasielærere, civiløkonomer, magistre, jurister og økonomer, har en månedlig kontingentindbetaling på mellem 325 og 363 kroner, og det til trods for at disse fagforbund har et betydeligt antal færre medlemmer end DLF.

Vi vil opfordre DLF til at arbejde for at sætte kontingentindbetalingerne betydeligt ned, sådan at de matcher andre forbunds kontingenter.

Den undersøgelse, der er planlagt at skulle ske af DLF's økonomi, vil vi opfordre til bliver foretaget af en uvildig instans og ikke af DLF selv.

Svar

De politisk valgte i DLF er forpligtet af vedtægterne til at arbejde for skolens og medlemmerne pædagogiske interesser. Bortset fra denne formelle bestemmelse mener jeg også, at det er helt nødvendigt, hvis vi vil være en ordentlig fagforening for medlemmerne. Politiske beslutninger om arbejdet på skolerne betyder ofte endnu mere for medlemmernes arbejdssituation end det, der aftales gennem overenskomsterne. Tænk bare på det utal af lovændringer, der er haglet ned over folkeskolen i de sidste otte år - i gennemsnit en hver tredje måned. Derfor bruger vi også betydelige midler på det pædagogiske område. Eksempelvis er der otte medarbejdere i skole- og uddannelsespolitisk afdeling.

Vi behøver ikke ekstern kontrol af foreningens økonomi. Det kan vi selv. I 2002 tog vi fat for alvor og vendte et underskud på otte millioner til et overskud på 14 uden at øge kontingentet ud over løn- og prisstigningerne. Da formuen var genetableret, fastfrøs vi kontingentet på kronebeløbet. Det har vi nu gjort i tre år, og det er målet også at gøre det i årene fremover. Vi er meget opmærksomme på kontingentets størrelse. Netop derfor har vi fastfrosset det.

Vi ligger i den høje ende kontingentmæssigt, fordi vi er nødt til at have et højt serviceniveau såvel lokalt som centralt. Den nye arbejdstidsaftale er et eksempel på et projekt, der har krævet mange resurser på begge niveauer. Jeg tror ikke, at der er nogen fagforeninger, der har været ude i et lignende projekt. Derudover er folkeskolen det mest politisk profilerede projekt for politikerne i både Folketinget og kommunerne. Det stiller ekstraordinære krav til DLF's indsats på begge niveauer. Jeg kan garantere for, at vi er og vil være meget opmærksomme på en effektiv resurseanvendelse, samtidig med at vi vil fastholde vores stærke interessevaretagelse for medlemmerne såvel centralt som lokalt. Det er læseprojektet også udtryk for.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening