Folkeskolens vigtigste opgave er at danne eleverne til demokratiske borgere, der er forpligtet til et fællesskab. Det mener Marianne Jelved, uddannelsesordfører fra Det Radikale Venstre.

Hun har netop udgivet bogen »Samtaler om skolen«, hvor hun gengiver en række samtaler med uddannelsesforskere og praktikere, som underbygger hendes syn på folkeskolens vigtigste opgave, der ifølge Marianne Jelved bliver modarbejdet af regeringens og Folketingets flertals skolepolitik.

Hun mener, at det er forfejlet at tro, at test og detaljerede mål for undervisningen gør eleverne til demokratiske borgere. Det bliver tværtimod målet med undervisningen at få resultaterne så gode som muligt, men det giver ikke tilstrækkelig plads til dannelsesopgaven, hvor eleverne styrkes i deres faglige, sociale og personlige udvikling.

Marianne Jelved synes, at den afgørende forskel ligger i formålsparagrafferne i folkeskolelovene fra henholdsvis 1993 og 2005. Hvor den første understregede, at skolen var forpligtet til at give eleven mulighed for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, siger den aktuelle paragraf, at skolen skal give eleven kundskaber og færdigheder.

»Det er en helt anden måde at anskue læring på. Man overser, at skolen skal mere end at lære børnene nogle fag«, siger Marianne Jelved.

Hun mener, at man med den nugældende formulering kan være med til at gøre skolen til en serviceinstitution, der skal lange viden over disken til en forbruger, der ikke selv er forpligtet til at give noget til fællesskabet den modsatte vej. Hun ser det som endnu et eksempel på en mig selv nok-tankegang.

Læreren skal være det gode eksempel

»For at du kan være medborger, skal du kunne tænke på andre end dine egne behov. Læreren skal være et eksempel for børnene og lære dem, hvad det vil sige at være borger, og hvordan man løser konflikter. Han skal lære dem, hvordan man i det hele taget er sammen med andre, som man ikke selv har valgt at være sammen med. Hvis et fællesskab skal kunne fungere, må man lære at respektere andre og løse konflikter i dialog«, siger Marianne Jelved.

Hun understreger, at læreren skal præge eleverne ved sit eksempel og ikke igennem centrale mål, som man kontrollerer gennem test.

Kommunalbestyrelsen har et ansvar

Du skriver, at kommunalbestyrelserne skal påtage sig et større ansvar for udviklingen af folkeskolen. Hvad synes du, de skal gøre?

»Jeg synes, det er ærgerligt, at det ikke er kommunerne, der siger noget, når der er kritik af folkeskolerne, for eksempel i forbindelse med Pisa. De lader en minister eller forskellige ordførere i Folketinget gøre det. Kommunalbestyrelserne skal tage ejerskab for deres skole og have fokus på, at skolen skal være i udvikling hele tiden«, siger Marianne Jelved.

Hun mener, at de konstante forandringer i samfundet giver en række udfordringer, og at skolen må følge med udviklingen.

»De børn, der sidder i klassen, er nogle andre børn end for tyve år siden, især i storbyerne, hvor vi er blevet et multikulturelt samfund. Derfor kræver det hele tiden fokus og opmærksomhed på, hvad der skal til, for at skolen kan være i udvikling og blive bedre og bedre til at løse sin opgave«.

Marianne Jelved mener, at det er kommunalbestyrelsernes opgave at sørge for, at ledelsen på skolen har det frirum, der skal til, for at de kan varetage deres opgaver.

»De er jo ikke ens fra skole til skole, for det er forskellige børn og medarbejdere. Jeg synes, der er meget brug for den politisk positive, forventningsfulde lokalpolitiker i forhold til skolen. De findes rundt omkring«.

Hun ser gerne, at kommunalbestyrelserne udnytter deres muligheder for at sikre en mangfoldighed af faglighed på skolerne i form af socialrådgivere, tosprogede voksne, psykologer og sundhedsplejersker, som alle skal have deres gang på skolerne.

»Altså den flerfaglighed, der gør, at skolen er i stand til at løfte sin opgave«, siger Marianne Jelved.

»Samtaler om skolen« af Marianne Jelved, 249 kroner, Dafolo A/S.

»Samtaler om skolen« anmeldes her i bladet på side 34.