Anmeldelse
Ingen arme, ingen kager!
Ingen arme, ingen kager!
Bag den sælsomme titel "Ingen arme, ingen kager!" gemmer sig en analyse af et projektforløb i tre 8.-klasser. Analysen bruges til at stille skarpt på forskellige pædagogiske strategiers betydning i forhold til elevernes forskellige sociale og kulturelle forudsætninger
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Temaet i bogen er den sociale sortering i skolen. Om hvordan den sker bag om ryggen på både lærere og elever trods gode intentioner om det modsatte. Det er en gammel diskussion, men i denne bog sættes tematikken på dagsordenen i en ny og meget øjenåbnende sammenhæng. Her er nemlig tale om en praksisteoretisk tilgang med anvendelse af sociologen Pierre Bourdieus teori og metode.
Fakta:
Titel: Ingen arme, ingen kager!
Forfatter: Camilla Gregersen, Stinus Storm Mikkelsen
Sider: 161 sider
Type: Bog
Forlag: Unge Pædagoger
Bogens første tre kapitler beskriver og analyserer det konkrete projektforløb i klasserne. Fra gruppedannelsen over en beskrivelse af udvalgte gruppeforløb til en analyse af fremlæggelserne og evalueringsprocessen. Først inviteres vi med til gruppedannelsen. Her strides forskellige rationaler i den pædagogiske organisering af projektarbejdet - skal grupperne dannes ud fra en lighedsorientering, så de "flittige" og de "dovne" tvinges til at arbejde sammen, eller ud fra en "eliteorientering", der sætter de højt præsterende elever sammen? Og skal grupperne dannes gennem pædagogisk regulering eller frie valg?
I forløbet beskrives og analyseres, hvordan eleverne i de tre klasser ud fra en praktisk sans temmelig præcist er i stand til at vælge sig samarbejdspartnere, der ligner dem selv så meget, at selv standpunktskaraktererne efterfølgende viser sig at ligge på niveau. De sociale hierarkier blandt eleverne fastholdes.
De følgende kapitler handler om projektugens gang og gruppernes ulige forløb, og vi følger fremlæggelserne og evalueringen af projekterne. Undervejs inddrages konkrete eksempler, herunder lærernes overvejelser. Det er ikke munter læsning for lærere, der på alle niveauer slider med at udvikle projekt- og gruppearbejdsformer, og som måske har set projektarbejdsformen i et særligt frigørende perspektiv. For bogen viser, at projektarbejde også har en skjult læreplan.
Bogens styrke er, at den ikke peger fingre. Hverken af lærere eller elever. Forfatterne formår nemlig at perspektivere den praksis, som fremstår socialt sorterende trods intentioner om det modsatte, i forhold til den aktuelle skolepolitik. Hvad sker der med projektarbejdet, når det sættes ind i en skolepolitisk ramme med fælles mål, test, evaluering og kontrol? Hvad sker der med den kollektive proces, når det er den individuelle elevs præstation, der er det centrale kvalitetsparameter? Og med lærernes pædagogiske praksis? Alt dette kan ikke forstås på individ- og skoleniveau, men skal ses i lyset af generelle mekanismer i samfundet, der bidrager til at skærpe den sociale sortering i skolen. I bogen kaldes det for en omfunktionering af projektarbejdet.
En bog med dette tema har været en mangel i flere år i læreruddannelsen. Men bogen er også en håndsrækning til lærerne i skolen og andre interesserede. Den anbefales i særlig grad til de lærere, der skal i gang med projektarbejde og projektopgaven. Den vil givetvis vække til debat og helt sikkert provokere. Men det er nok også meningen.