Når der forhandles, kan ingen få alle ønsker opfyldt. Man skal argumentere. Man skal lytte og forsøge at forstå modparten for at kunne indgå et kompromis.

Mandag den 25. februar gav lærernes formand, Anders Bondo, og KL-topforhandler Mads Lebech hinanden håndslag på en aftale om arbejdstid og lønforbedringer.

DLF fik ikke en fælles central arbejdstidsaftale. Og KL fik ikke en aftale, som giver lederne ret til at skalte og valte med lærerne og til at variere forberedelsestiden fra fag til fag. Men DLF vandt en kæmpesejr, da det lykkedes at overbevise KL om, at en aftale om arbejdstiden skal tage udgangspunkt i professionstanken: Lærere skal have professionelt råderum til selv at tilrettelægge undervisning og tilhørende opgaver. Og skoleledere skal ikke være bureaukratiske kontrollanter, men pædagogiske ledere. Det er det helt store gennembrud.

Og som man kan se af forskellen på Mads Lebechs udtalelser, har KL nu erkendt, at en moderne skole kræver frirum til lærere, så de selv kan løfte det professionelle ansvar. De principper skal alle kommuner og DLF-kredse nu forhandle lærerarbejdstid ud fra. Og hvis en kreds vurderer, at kommunen ikke tilbyder resurser nok til, at lærerne kan løfte undervisningsopgaven på forsvarlig vis, så falder man tilbage til de eksisterende regler.

At overenskomsten også indeholder fornemme lønstigninger til alle og forbedringer til nyuddannede, gør, at den kun kan kaldes fremragende.

-th

»Den nye aftale om lærernes arbejdstid minimerer bureaukratiet og gør op med timetælleriet. Aftalen understøtter, at læreren inden for nogle rammer selv løser sine opgaver professionelt«. Mads Lebech den 25. februar 2008»Skolerne skal ledes på samme måde som andre arbejdspladser. Det skal være muligt at prioritere lærernes samlede arbejdstid til de mange forskellige opgaver, og det skal være muligt at prioritere om uden ekstraregninger«. Mads Lebech, borgmester på Frederiksberg og KL-topforhandler, den 7. oktober 2007