Man kan i opdragelse og undervisning arbejde ud fra en affirmativ teori. Børn og unge skal vide og kunne det, som bekræfter en fortsættelse af det bestående. Det har været den dominerende opfattelse af pædagogikkens opgave i traditionen. Over for denne teori står den opfattelse, at børn og unge skal lære det, der er nødvendigt i et kommende samfund. Også denne teori er affirmativ, men i forhold til en eksisterende idé, hvor pædagogikkens opgave er at bane vejen for samfundsmæssige forandringer. Ingen af disse opfattelser er ifølge Benner hensigtsmæssige i det moderne samfund eller legitime i et demokratisk samfund. I stedet må man undersøge mulighederne for en ikke-affirmativ pædagogik, hvor børn og unge lærer kritisk at undersøge og reflektere over deres livsmuligheder. Dette er et gennemgående tema i bogen.

Bogen består af artikler og foredragsmanuskripter, der dybtgående og systematisk diskuterer opdragelsens og undervisningens grundproblemer på baggrund af kilder fra antikken til i dag med vægt på Rousseau og tyske filosoffers bidrag, historisk oplysende og aktuelt udfordrende.

Bogen er velegnet som studie- og samtalebog for folk, der dybtgående ønsker at trænge ned i pædagogikkens grundlagsproblemer.