"Samarbejde om læring" er en introduktion til cooperative learning.

Begrebet dækker over en metode til læring, hvor eleverne studerer sammen i små grupper for at nå mål, de i fællesskab har sat sig. Undervisningsformen lægger vægt på at udfordre eleverne både intellektuelt og socialt, da den moderne skoles opgave er at udvikle både elevernes evne til tænkning og de dertil hørende færdigheder i at håndtere viden og information samt deres sociale færdigheder, herunder deres evne til at fungere i samarbejde med andre. Evnen til nuanceret tænkning udvikles gennem samarbejde og fælles problemløsning.

Den generelle videnseksplosion i det moderne samfund har skærpet kravene til ikke blot at lære at afkode tidligere viden, men også at kunne håndtere, anvende og vurdere ny viden.

Bogen er opbygget, så der indledes med et rids over de seneste års diskussioner om undervisning og læring. Efterfølgende beskrives de muligheder, der ligger i at arbejde med samarbejde om læring, og endelig kommer en fyldig præsentation af de grundlæggende principper for metoden. Disse principper understøttes af konkrete værktøjer til at arbejde med metoden i praksis.

På et tidspunkt refereres i bogen til en undersøgelse fra 1992, der viser, at hovedparten af klasseværelsets verbale kommunikation består i, at læreren taler. Fri kommunikation mellem eleverne er stadig en sjældenhed, påpeges det i undersøgelsen. Jeg er ikke sikker på, at dette holder i dagens danske skole. Det kan være, fordi det er et andet land, undersøgelsen er foretaget i, men det kan også være, fordi undersøgelsen har så mange år på bagen. På dette område - udvikling af nye læringsteorier med mere - sker der så meget konstant, at jeg synes, det ville have været bedre, at forfatterne havde undladt at bruge talmateriale, der formentlig er forældet. Forfatternes bud på god læring og undervisning bliver ikke mindre væsentlige af, at dette materiale ikke inddrages.

Og god læring har ifølge forfatterne følgende kendetegn: Den bygger på samarbejde og er konstruktiv, kumulativ, selvstyrende, målrettet og situationsbundet. Cooperative learning og dermed forfatternes forståelse af god læring bygger på et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor eleven opbygger sin egen forståelse af verden gennem kommunikation med andre. Ved at være tvunget til at formulere, argumentere, forklare og diskutere får eleven et indblik i og et ejerskab til den ny viden, som hun ikke opnår på samme måde ved udelukkende at lytte eller læse.

Læreren er bestemt ikke ude af billedet, men en vigtig person, der spiller en afgørende rolle med hensyn til målsætning og planlægning af undervisningen.

Bogen afrundes med et interessant indblik i forfatternes indbyrdes diskussioner og refleksioner, hvor blandt andet følgende bemærkning: "Jo mere man diskuterer, desto bedre lærer man", harmonerer perfekt med resten af bogen. Forfatternes hovedbudskab er, at al undervisning bør være alsidig og foregå på mange forskellige måder, og der må derfor være en harmonisk balance mellem individuelt arbejde og samarbejde.