Dette ambitiøse projekt har til formål at give musiklæreren grundviden om musik fra Tyrkiet, Pakistan og Marokko.

Eva Fock understreger i et indledende kapitel, at det ikke (kun) er på grund af indvandrere, at der er taget initiativ til bogen her; den omtalte musik er et væsentligt vitamintilskud til vores musikalske opdragelse.

I indledningen redegøres der grundigt for bogens opbygning; første kapitel ridser den baggrund op, som musikken skal ses i forhold til her i landet. Andet kapitel omhandler fællestræk for musikken og kulturen i de tre lande, og der kobles forbindelser til religion og politiske forhold, og i kapitel tre, fire og fem går Eva Fock dybere ned i den musikteoretiske beskrivelse og analyse af de enkelte landes musik og kultur i øvrigt. I sjette kapitel rettes fokus på musikkulturen, som kendetegner musikken, der lyttes til blandt indvandrerne fra de tre lande i Danmark.

Bogen er udført i et smukt og lækkert layout med farverige illustrationer og nodeeksempler.

Jeg synes, Eva Fock har fat i en meget væsentlig pointe i bogen: Der findes populærmusik, folkemusik og kunstmusik i alle lande - også i de lande, indvandrerne kommer fra.

Hvor bevidste og opmærksomme er vi på disse genrer?

Selve forståelsen af, hvad musik er for en størrelse, bliver udfordret her. For eksempel opfatter mange muslimer ikke bønnekald som musik, og i visse muslimske samfund er bestemte former for musik forbudte.

Hvilken refleksion og diskussion kan sådanne forhold ikke afføde i en dansk skoleklasse?

Musikteoretisk er bogen grundig og detaljeret; tonemateriale, skalaer og musikteoretiske begreber forklares og sættes i forhold til vesteuropæisk musikopfattelse.

Det fremgår flere steder, at bogen bygger på et solidt forskningsmæssigt fundament.

Ud over det musikalske ærinde er denne bog også en kulturhistorisk perle, synes jeg.

Den tilhørende cd indeholder de relevante musikeksempler i god indspilningskvalitet.