Materialet dokumenterer og afrapporterer et udviklingsprojekt (eller afprøvningsarbejde) om tre-niårige børns skabende brug af computeren. Og lad det være sagt straks: Det er gjort godt og grundigt.

Der er ikke egentlig ny viden i rapporten, men endnu en dokumentation af, hvordan mindre børn kan profitere af "at lege" med (nogle typer) computerprogrammer.

Konkret drejer det sig om billedbehandlingsprogrammerne "Flamingo" og "Paint Shop Pro 5" samt multimedieprogrammet "Mediator".

Det lyder måske kedeligt, men det er det ikke. Det er jo ikke programmerne, som er i centrum, men derimod det, børnene gjorde med dem, og måden, de lærte at gøre det på.

Billedbehandlingsprogrammerne lærte børnene i meget høj grad sig selv at anvende ved at gætte og lege sig frem. Til stor overraskelse for pædagogerne.

"Mediator" blev derimod ikke rigtig afprøvet, som "forskerne" havde tænkt sig, hvorfor der ikke foretages konklusioner i sammenhæng med dette program.

Forud lå dog den antagelse, at "Mediator" er så kompliceret, at det kræver instruktion - fordi børnene ikke kan gætte eller lege sig frem - og nogle iagttagelser, som knytter sig hertil.

Derfor gennemførte man et sted en meget struktureret indføring. Det førte til meget ensartede produkter, hvad man ikke så ved brugen af de andre programmer - måske fordi formen ikke gav tilstrækkelig plads til børnenes egne eksperimenter!

Måske er denne iagttagelse det vigtigste i rapporten? Den er også gjort andre steder og burde måske have implikationer langt ind i skolens næsten altid velstrukturerede undervisning.

Forskerne siger det selv til allersidst: Der ligger et perspektiv i at undersøge og dokumentere læreprocesser.

Dansk- og billedkunstlærere kan hente konkret inspiration i bogen - også til at turde "tørre".