Anmeldelse

www.pengeby.dk

www.pengeby.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pengeby.dk er et virtuelt univers, der angiveligt er udviklet til børn på fem-syv år med henblik på at få eleverne til at udforske pengenes verden. Materialet er frit tilgængeligt for alle. Det er udviklet på initiativ af Danske Bank med samarbejdspartnere inden for andre verdener, blandt andet Matematiklærerforeningen, der har udarbejdet ledsagemateriale til download.

Fakta:

Titel: www.pengeby.dk

Type: Internet

Forlag: Danske Bank

I den virtuelle del opholder eleverne sig i Pengeby, hvor der er mulighed for at tjene penge til forskellige indkøb og tidsrejser. Der er også mulighed for at finde en skat ved at svare rigtigt på (kontrol)spørgsmål fra en troldmand. Der satses således på den narrative indfaldsvinkel som springbræt til at indføre denne aldersgruppe i pengenes verden. Eleverne præsenteres for følgende områder: Hvor kommer penge fra, prioritering af penge, værdien af penge og opsparing i forhold til de handlinger, de kan udføre i Pengeby.

Såvel i den virtuelle del som i ledsagematerialet til download arbejdes der både med faglige begreber og med holdninger til for eksempel opsparing og (over)forbrug.

I ledsagematerialet fra Matematiklærerforeningen arbejdes der dialogbaseret ud fra samtaleark om forskellige holdningsprægede dilemmaer, og i tilknytning til disse dialoger arbejdes der med kvalificerede opgaver med matematikfagligt indhold. Materialet kommer således ind på mange matematikfaglige områder og begreber, der er relevante i forhold til målsætningen for denne aldersgruppe. Som for eksempel tal i anvendelse, større end - mindre end, dyrest, billigst med videre. Den voksne er medspiller i denne dialogbaserede tilgang, der styrker den sproglige dimension i matematikfaget - de yngste elever kan ikke og skal heller ikke læse tekstdelen til dette selv.  

Pengeby.dk kan være et fint supplement til arbejdet med tal med de yngste elever med en voksen i nærheden.