Bogens titel er falsk varebetegnelse. Det er ikke en håndbog. Det er en antologi. Jeg læner mig her op ad Politikens Nudansk Ordbog - den elektroniske selvfølgelig - hvor der står:

håndbog subst. -en, plur. ~bøger, ~bøgerne - en fagbog der forklarer og giver en oversigt over det væsentligste inden for et bestemt emne el. fag; er enten alfabetisk el. systematisk ordnet = opslagsbog - håndbog om trækfugle . håndbog i fysik - fuglehåndbog . rejsehåndbog . studiehåndbog

antologi [antolo'gi] subst. -en, plur. -er, -erne - en bog med et udvalg af tekster som har samme tema el. stammer fra samme periode, og som er skrevet af forskellige forfattere.

I indledningen hedder det: "Denne bog kan benyttes som opslagsbog til at få inspiration og svar på spørgsmål om it-vejledning og it-skoleudvikling".

Inspiration, ja; men svar på spørgsmål, nej. En opslagsbog har altid et stikordsregister; men ikke denne. Man ville heller ikke kunne udarbejde et! Der er kun ganske få mulige stikord, som leder tilbage til "svar" i teksten. Hvis du får bogen i hånden, kan du for eksempel forsøge dig med "stikordene" videndelingssystem og læringsplatform.

En it-vejleder eller anden, som føler ansvar for skolens udvikling, kan imidlertid hente inspiration og synspunkter til overvejelse i bogens artikler - i hvert fald i nogle af dem! Personligt finder jeg, at en "strengere" redigering havde været på sin plads - således også i "Harry Potter"-bøgerne. Men det er jo ikke sikkert, at en læser og denne anmelder vil falde for - eller over - de samme artikler.

Bogen indeholder fjorten artikler - skrevet af femten forfattere - fordelt på tre hoveddele:

Del 1 - om funktionen af skolens it-vejledning

Del 2 - om sikring af kvaliteten af skolens it-vejledning

Del 3 - om tilpasning af indholdet af skolens it-vejledning.

Artiklerne er meget forskellige. De rækker lige fra "frontberetninger fra kulturkampen" over dybe overvejelser og til konkrete anbefalinger.

Et eksempel på den første art er "Sådan opbygger man et åbent læringscenter" af Jesper Campbell Barratt fra Amager Fælled Skole (www.afs.kk.dk). Der er højt til loftet og et højt forandringsberedskab. Udgangspunktet for overvejelserne er omdannelsen af skolens Pædagogiske Center - det, der tidligere hed skolebiblioteket - til et såkaldt åbent læringscenter, og helt centralt står læring med it.

I mit hoved dukker spørgsmålet op: Kan man så nedlægge klasselokalerne? Eller er det klasselokalerne, som skal omdannes til de i artiklen omtalte mange små fysiske nicher, som bidrager til elevernes selvstændige læring (herunder især it-faciliteter)?

Jeg kommer også til at tænke på, hvor lærerne mon er henne - siden de selvstændigt arbejdende elever tilsyneladende kun skal have kompetent vejledning fra Pædagogisk Centers personale (herunder både skolebibliotekarer og it-konsulenter).

Der er tænkt mange forskellige tanker ind i artiklen, men det undrer mig, at forfatteren ikke har set den temmelig stærke udviklingstrend, som på mange skoler placerer mere og mere netopkoblet it-udstyr rundt om på skolen, også i klasselokalerne - samtidig med at flere og flere lærere personligt besidder en række nødvendige it-kompetencer. Trenden betyder måske, at det, forfatteren også kalder Skolens Centrale Læringscenter, faktisk er ved at diffundere ud i hele bygningskomplekset. Her bliver brug for det høje forandringsberedskab!

Karsten Gynther, formand for Medierådet for Børn og Unge (www.medieraadet.dk) og lærer på Holbæk Seminarium, har skrevet om "Børnebeskyttelse i netværkssamfundet". En vigtig og tankevækkende artikel - særdeles anvendelig til perspektivering, når der tales om at beskytte børn mod internettets snavs. Og det tales der jo tit - og berettiget - om på den enkelte skole. Skal vi gøre det - eller skal eleverne selv lære at gøre det?

"Usikre læsere og stavere - it som kompenserende hjælpemiddel" er skrevet af Erik Arendal, lærer og konsulent i afdelingen for hjælpemidler og kommunikation på Hjælpemiddelinstituttet (www.hmi.dk).

Artiklen er en øreåbner mere end en øjenåbner. Jeg har i hvert fald ikke selv tidligere seriøst overvejet, at de fleste - inklusive jeg selv - også læser med ørerne. Nogle har kun den mulighed - og deres sag er artiklens hensigt! Den er kort, præcis og sætter ting på plads.

Hvis anbefalingerne følges, vil jeg tro, at ganske mange elever bliver gladere elever! Det kunne godt gå hen at blive den it-investering i skoleregi, som virkelig betalte sig tilbage.