Carsten Overskov har begået den lille bog "Fra Gorm til Margrethe". Ifølge forlagets anmelderbrev er bogen fortalt i et journalistisk hæsblæsende tempo og humoristisk. Bogen er de 54 regenters historie, og uanset om regenten har siddet på tronen i to år som Abel eller 60 år som Christian den 4., så får hver regent to sider. En lidt mærkværdig disponering. Den røde tråd gennem bogen er, at de respektive regenter næsten alle har været mere eller mindre uduelige, ubegavede eller sindssyge. De fleste regenter har sat land over styr og fordrevet tiden med seksuelle sidespring. Det er lidt af et under, at Danmark eksisterer som suveræn nation. Carsten Overskov fortæller ikke nogen glorværdig Danmarkshistorie - men det er der måske heller ikke grund til.

Det såkaldt morsomme ligger i indforståede, pjattede sammenligninger med noget nutidigt, i noget rent vrøvl og i et vulgært sprog.

Knud den Stores invasion i England kaldes "D-dag, den helt store danskerinvasion". Om kampene mellem Svend, Knud og Valdemar står: "Landet lignede vor tids Eksjugoslavien til forveksling". Om Erik Plovpenning, der fik sit spottenavn, fordi han indførte fast afgift per plov, sammenlignes således: "Som hvis et par af vores nyere statsministre kun blev husket som 'Fradragsrøver' eller 'Efterlønslus', alt efter hvilken Poul man talte om".

Fra bogens vrøvleri skal anføres et par eksempler. Frederik den 3.s tabte krig mod Sverige i 1658 kostede Danmark Skåne, Halland og Blekinge, "(.) men folk er altid parate til at undskylde landsfaderen - konge, zar eller Führer - og placere fejlen hos dårlige rådgivere". Bogens sidste regentportræt oplyser, at Margrethe 2. tilpassede sig den nye kvinderolle. "Typisk nok havde hendes partner - prinsegemalen - sværere ved at finde sig til rette. Sådan var det i hundrede tusinde danske hjem. Den ændrede magtbalance i parforholdene drev mænd til vanvid gennem flere årtier". Det hedder endvidere om Margrethe 2., at hun "(.) stod stolt ved sin status som storryger, om hun så skulle blive Danmarks sidste af slagsen".

Hele bogen er præget af et vulgært sprogbrug. Jeg anfører kun nogle få eksempler. Nordmændene betegnes som fjeldaber, Christoffer af Bayern "stiller lår og nosser til skue", Frederik 2. skrev som en "brækket arm". Frederik 7.s håndtering af det slesvig-holstenske problem får følgende ord med på vejen: "Derfor er det ingen skam, hvis man ikke fatter en skid", og Christian 10. måtte lære sig, "(.) hvad moderne monarker skal holde nallerne fra". Samme konge red i øvrigt rundt på en hvidmalet krikke.

Det fremgår vist af ovenstående, at Carsten Overskovs måde at formidle Danmarkshistorie på ikke er min kop te.