Man kan let komme til at lyde frelst, når man tror blindt på sådan noget her. Folkeskolen er bare en stor kolos at flytte rundt med, og så nytter det jo ikke noget, siger Helle Sjøgren, billedkunstlærer fra Thisted og fritaget i to år fra sin normale tjeneste for at være landsdækkende, ja faktisk europæisk dækkende ekspert i den praktisk/musiske dimension. Men vel at mærke stadig på Thisted Kommunes lønningsliste.

- Det kom, efter at vi i 20 år på hver vores skole havde arbejdet med drama og billedkunst, fortæller Helle Sjøgren med et blik til kollega Lisbeth Møller.

- Vi måtte gentagne gange sige nej til forespørgsler om at komme ud og undervise. Efterhånden havde vi fået lyst til at kaste os ud i det på fuld tid, og så gik vi op til vores skoledirektør og foreslog ham ordningen. Han sagde ja.

I al enkelhed gik de to læreres tilbud ud på, at de som en forsøgsordning nedsatte sig som konsulenter i drama og billedkunst.

Udgangspunktet er Thisted og et fritidsundervisningstilbud, hvor børn i alle aldre kan modtage undervisning i drama, musical, tegning og gøgl, som de oprettede i 1994. Og deres honorarer for undervisningen som kommunalt ansatte konsulenter går fra nu af ikke i deres egne lommer, men i kommunens kasse, som til gengæld betaler de to lærere deres sædvanlige løn. Når konsulentvirksomheden ligger på en af Thisteds skoler, betaler institutionen med Ø-timer.

Alle slags grupper har bud efter Lisbeth Møller og Helle Sjøgren: Dagplejemødre, børnehavebørn, hele skoleklasser til vejledning for elever på den frie ungdomsuddannelse. Og deres virksomhed er ikke længere begrænset til det vestjyske, men strækker sig over hele landet med enkelte afstikkere til nordiske og europæiske projekter.

Intet er for stort

Sammen med Folkeskolen er de taget til Sydmorsskolen, som de siden skoleårets start har sat et godt og grundigt kreativt fingeraftryk på. Skolens ansatte var netop i gang med at planlægge en struktur for indskolingen - der skulle være mere plads til læring gennem leg - så engagementet begyndte med en aftale om et 30-timers kursus for skolens lærere og pædagoger i den praktisk/musiske dimension. Efter et par gange blev de spurgt, om de havde lyst til at være med til at planlægge og afvikle en emneuge, der havde til formål at dekorere skolen udvendigt. Desuden holdt de et foredrag og workshop til et forældremøde.

- De har en praktisk erfaring med at lave sådan nogle emneuger, fortæller én af skolens lærere, Peter Rasmussen.

- Helles og Lisbeths valgord var: 'Intet problem er for stort, før det modsatte er bevist'. Kaos blev til orden, og så kom der også et flot produkt ud af det, tilføjer kollegaerne med en stolt tanke på de flotte gavl- og vægmalerier, som den lille skole nu er prydet med.

I det hele taget fornemmer man et engagement i skolen og dens hverdag, ikke kun fra de otte lærere og de fem pædagoger, men også fra skolens 85 børn, der rækker små hænder ud med et 'velkommen', så snart man som nyt ansigt bevæger sig ind på deres område. Skolebestyrelsesformand Egon Møller:

- Vi slutter hvert skolebestyrelsesmøde med at spørge os selv: 'Hvordan kan vi blive bedre'. Det vigtigste er at få skolen til at overleve, og der er kun en måde: Ved at være den bedste, siger han, der tjener sit brød som landmand, og som hele tiden bruger de dårlige erfaringer fra sin egen skolegang i bestyrelsesarbejdet:

- Sådan skal det i hvert fald ikke være på Sydmorsskolen.

Arbejde med indskoling i ti år

At skoledagens indhold og struktur har bevæget sig langt væk fra skolebestyrelsesformandens barndomserindring er timerne i indskolingen et levende bevis på. Her er børn fra børnehaveklassen, 1. klasse og den tilknyttede landsbybørnehave samlet to timer midt på dagen i 'leg og lærings-båndet'. Det giver tid til at fordybe sig både i et tværfagligt emne og i en aktivitet som at male fuglen, der er på efterårstræk. Og det tager tid. I hvert fald hvis man skal gøre det sådan, som Helle Sjøgren og Lisbeth Møller har lært dem: Med de forhåndenværende fedtfarver er det den lyse først og derefter den mørke. Og helt ud til kanten.

De to timer til fordybelse midt på dagen levner også rum for en rolig spisepause og masser af samtale med og mellem lærere og pædagoger, der er sammen om både at planlægge og afvikle timerne.

- Vi har arbejdet med samordnet indskoling i ti år. Så det er ikke nyt for os. Det nye er, at vi har fået børnehavebørnene med, fortæller Peter Rasmussen.

Hvad der også er anderledes, er at han og kollegerne på Sydmorsskolen har registreret, at de generelt bliver bedre og bedre til at inddrage det praktisk/musiske i undervisningen. Blandt andet med baggrund i det kendskab til materialer og processer, som de har fået på det praktisk/musiske kursus.

Og at det drejer sig om konkret viden, lægger de to konsulenter fra Thisted ikke skjul på:

- I kurset giver vi hele tiden anvisninger for tværfagligheden. Vi gør meget ud af at fortælle, at den ene eller den anden opgave for eksempel kan være god til matematik, og vi kan se, at lærerne her på Sydmorsskolen hele tiden bruger det, vi har lært dem. Hvis bare vi får lov til at give de voksne en masse redskaber inden for det praktisk/musiske område, og hvis man derefter arbejder med børnene på deres egne præmisser - ikke i timer, men i projekter - så får vi harmoniske og glade børn ud af det, slutter Helle Sjøgren.

Fra himmel til helvede

Netop sådan ser børnene i Sydmorsskolens indskoling ud, harmoniske, rolige og glade. Problemet er bare, at skolen ikke på nuværende tidspunkt har ressourcer til at lade børnene fortsætte videre op med samme slags undervisning. Så man kan frygte, at børnenes fine balance mellem leg og læring forrykkes. Det samme gælder alle de erfaringer, som indskolingens lærere og pædagoger gør sig. Det risikerer at forsvinde, når læreren følger klassen op i årene.

- Så vi skal finde en løsning på, hvordan de kommer videre, hvordan vi kan forstætte den struktur for undervisningen længere op i klasserne. Ellers bliver det jo som at komme fra himmeriget til helvede, siger skoleleder Henning Svankjær.

Lone Nyhuus er freelanceskribent