Mads Hermansen, der i årevis har arbejdet med læring, har inviteret nordiske teoretikere til at bidrage til en "statusbuket": Hvordan har man i de seneste tiår tænkt, forsket og formidlet om læring i forskellige perspektiver? Hvilke fokusområder og begreber har været gjort gældende i med- og modspil?

Bogen indeholder to artikler med en samfundsmæssig tilgang af henholdsvis Palle Rasmussen og Anders Persson. I den første diskuteres læring og socialitet i forbindelse med brugen af kompetencebegrebet og læringsbegrebet. I den anden anlægges et magtperspektiv. Hvordan retfærdiggøres for eksempel livslang læring af magtudøvere?

I bogens anden del om praksisorientering og pragmatik fremlægger Sten Clod Poulsen en model for læring og kompetenceudvikling, som er en samtænkning af gammel indlæringspsykologi med "helt nye tankerækker, begreber og modeller". Læring beskrives i en række faser, som ifølge forfatteren gælder universelt i "enhver human læring i forbindelse med deltagelse i undervisning, kurser og uddannelse". Læring består i individuelle konstruktioner, men kan fremmes af og i sociale relationer, herunder gennem undervisning. Tom Tiller beskriver i et blomstrende billedsprog erfaringer med tre eksempler på aktionslæring, hvor lærere og forskere sammen forsker i praksis.

I bogens tredje del beskriver Ulla Runesson et eksperiment med åbning af et læringsrum med variationsmuligheder.

I bogens sidste del gengiver Mads Hermansen i kort form og med svar på indvendinger en model vedrørende læring med få begrebspar, som han tidligere har publiceret. Denne udsættes i bogens sidste kapitel for kritik af Jørgen Gleerup.

Bogen må karakteriseres som en væsentlig studiebog, som især kommer tæt på forskningsinteresser inden for feltet.