Anmeldelse
Glædens Pædagogik
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Glade mennesker er i stand til at bestemme kvaliteten af deres eget liv - fordi de har lært at styre deres indre oplevelsesverden ud fra en positiv optik. Dette er essensen af bogens beskrivelse af glæde.
Ved at sætte glæden i forbindelse med pædagogik kommer det imidlertid også til at handle om arbejdsglæde for for eksempel pædagoger og lærere. Bogen åbner for en personlig og privat indsigt i ens egen glæde - eller mangel på samme - men forholder sig hele tiden til glæden ud fra professionelle relationskompetencer og mulige strategier for udvikling af arbejdsglæde. Nogle steder gør forfatterne opmærksom på, at de godt er klar over, at også de professionelles rammebetingelser kan have betydning for graden af arbejdsglæde. Ikke desto mindre er hovedbudskabet, at det er muligt at arbejde bevidst og målrettet med sin egen arbejdsglæde eller professionelle autenticitet - uanset hvor store barrierer arbejdsrammerne byder på.
Det er en god bog for alle pædagoger og lærere, som gerne vil vide noget mere om deres egne potentielle styrkesider - i et pædagogisk perspektiv, hvor pædagogens eller lærerens arbejdsglæde og børnenes læringsmuligheder hænger sammen.