Kommunalreformen betyder, at de danske kommuner står midt i at skulle ændre og tilpasse sine politikker og rutiner til den nye struktur. Børn er i den forbindelse ubetinget Danmarks vigtigste råstof, og ved mere bevidst at dyrke og styrke børns initiativlyst, fantasi og kreative evner får vi ikke alene tilført livslang livskvalitet til den enkelte, vi får også udviklet de menneskelige egenskaber og færdigheder, som Danmark skal leve af i fremtiden.

Bogen om børnekultur i kommunen skal medvirke til at styrke samarbejdet mellem Børnekulturens Netværk og kommunerne. Her skrives, at børnekulturen skal tænkes bredere i forhold til alle aktører på det børnekulturelle område. Det er desuden vigtigt, at der også oprettes netværk på tværs i kommunen, mellem skoler, daginstitutioner, foreninger og lignende.

Det handler nemlig om at givet nuet mening og betydning og gøre det sjovt, givende, spændende og selvforglemmende. At være til og være sammen er den centrale drivkraft i børns kultur. Børn skal gives de nødvendige forudsætninger for at se og opleve kunsten og udvikle sig til kreative, socialt velfungerende og selvstændige mennesker.

Bogen er udvalgte bidrag fra oplægsholdere på inspirationskonferencen, artikler skrevet af nogle af landets fremmeste forskere på området samt en lang række eksempler på børnekultur i landets kommuner. Der er mange gode intentioner i bogen, som skal hilses velkommen, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, hvor meget af det der så virkelig bliver til noget. Og hvem læser denne bog/rapport? Er det kommunalpolitikerne og skoleinspektørerne?