Navnet Trelleborg, som bruges både om borgen ved Slagelse og den skånske by af samme navn, kan umiddelbart undre; for var det ikke at gøre lovlig megen stads af de underste i samfundet, slaverne, at forbinde dem med de imponerende og kostbare bygningsværker? Her argumenterer forfatteren for, at ordet trælle ikke kun var betegnelsen for de egentlige slaver. Det blev også brugt om mænd, der var i tjeneste hos en anden. På den måde giver det mening at opfatte borgene som træningslejre for krigsfanger, der var gået i sejrherrens tjeneste, samt unge mænd, der af nød eller eventyrlyst frivilligt søgte ind i kongens hird.

Bogen er noget af et kampskrift. Forfatteren er på mange punkter ikke enig i de fremherskende tolkninger af for eksempel fund og stednavne. Han er ikke bleg for at præsentere sine gæt, men gør loyalt opmærksom herpå, og han giver konkrete opfordringer til nye udgravninger, hvor arkæologerne går målbevidst efter at be- eller afkræfte hans tolkninger.

Arbejdet bygger på grundige studier af imponerende mange kilder om vikingetiden, såvel arkæologiske som skriftlige - de sidstnævnte alle fra riger, der havde en vis skriftsprogstradition, men som samtidig var vikingekongernes fjender. Det gør dem naturligvis stærkt tendentiøse, men de kan bruges til at dokumentere, om personerne har eksisteret, eller om de er nogle, Saxo har digtet sig til.

Uanset om tolkningerne holder vand eller ej, så er det en spændende bog, der kan bidrage til en solid baggrundsviden hos historielæreren.