En anmeldelse af en historiebog kan skrives med forskelligt udgangspunkt inden for det faglige og pædagogiske område. I øjeblikket må det være særdeles relevant at inddrage "Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen", som Undervisningsministeriet udsendte i juni 2006, og som indeholder 29 kanonpunkter, der omfatter det obligatoriske stof i Danmarks, Europas og Verdens historie. Her skal ikke tages stilling til en historiekanons relevans eller denne kanons indhold. Det skal alene vurderes, om anmeldte bog kan anvendes i forbindelse med kanonpunkterne.

Svaret er et ubetinget ja. I rapporten er to af nøglebegreberne "sammenhængsforståelse" og "perspektivering", og selv om begreberne ikke forklares og eksemplificeres, er det klart, at de er to sider af samme sag. Perspektivering kan betyde mange ting, men lad os her nøjes med at tale om geografisk, strukturel og kronologisk perspektivering.

Den geografiske perspektivering drejer sig om at se Danmarks, Europas og Verdens historie i sammenhæng, og jeg må sige, at jeg sjældent har læst en historiebog, som giver så mange og så gode eksempler på det i alle tidsaldre, men nok især i den nyere og nyeste tid, hvor jeg dog savner en noget mere fyldig Danmarkshistorie.

Det strukturelle perspektiv handler om at beskrive og ikke mindst forklare sammenhænge mellem økonomiske, sociale, politiske og kulturelle sider af menneskers livsbetingelser. Også det lykkes forbilledligt i bogen.

Det kronologiske perspektiv, som udvalget lægger særlig vægt på, giver sig selv, idet bogen fremstår som en fortløbende, sammenhængende fortælling om de vigtigste historiske forhold og begivenheder i Danmark og især i Europa og Verden. Det betyder naturligvis ikke, at de i undervisningen absolut skal indgå i en klassetrinsfikseret kronologi.

Af de eksempler, som kanonpunkterne indeholder, egner bogens tekster sig især til at perspektivere Kalmarunionen, Reformationen, Columbus, Statskuppet 1660, Stavnsbåndets ophævelse, Stormen på Bastillen, Grundloven 1849, Murens fald og Globalisering, både geografisk, strukturelt og kronologisk. Desuden kan følgende emner tilsvarende perspektiveres: Teknologi i Middelalderen, Den sorte død, Muhammed, Holocaust, Velfærdssamfundet, 1968, Afkolonisering og Mellemøsten.

Bogen slutter med hele fem kapitler om globalisering. Her udfolder Torben Peter Andersen sin omfattende historiske viden i en sammenhængende perspektiverende, reflekterende og dokumenterende fremstilling.

Bogen er uden tvivl beregnet til historieundervisning i gymnasieskolen. Det tyder begreberne "kernestof" og "lange linier" og teksternes sværhedsgrad på. Men den kan sagtens anvendes i forbindelse med historieundervisningen i folkeskolen, først og fremmest som led i lærernes forberedelse. Og flere af afsnittene kan med udbytte indgå i de ældre elevers arbejde med udvalgte emner, for eksempel globalisering. Bogen kan varmt anbefales!

Bogen er forsynet med et indeks, særdeles informative kort og en kronologisk arkitektonisk billedserie, som kan danne grundlag for et særligt historisk emne.