Læringen bliver styrket i den tværfaglige undervisning, og det er det vigtigste. At ungerne forstår det. Det er vigtigere end det rent faglige, og det er hele ideen bag lærer Jørgen Haagen Petersens lokale læseplan og arbejdsmetoder.

»Vi skal simpelt hen knytte fagene sammen. Det er da fjollet, at biologilæreren taler om energi på én måde og fysiklæreren om energi fra fysikvinklen. Vi skriver om alle energiformer, og eleverne har ingen problemer med at se, at energi kan have noget med krop, vand, vind og andet at gøre«, siger Jørgen Haagen Petersen.

Hans teammakker Aff Hjarnø Andersen er helt enig. Hun er nyuddannet lærer og søgte skolen netop på grund af den tværfaglige naturfagsundervisning. Men hun havde også Jørgen Haagen Petersen i natur/teknik på seminariet. Et fag, hun i øvrigt krævede at få, da hun begyndte på Erikstrupskolen. Til stor overraskelse for skolelederen. Der var to nye lærere, der krævede at få natur/teknik, og det havde han aldrig oplevet før.

Aff Hjarnø har linjefag i idræt, matematik, fysik og natur/teknik. Jørgen Haagen Petersen har været lærer i 25 år med linjefag i biologi og idræt og har senere taget fysik- og kemilæreruddannelsen og en pædagogisk diplomuddannelse i natur/teknik. Nu underviser han på seminarium tre dage om ugen, én dag på Erikstrup­skolen og læser til cand.pæd. i biologi.

Almendannende folkeskole

De to teammakkere er de eneste på Erik­strupskolen, der ønsker at arbejde med tværfaglig naturfagsundervisning.

»Det ville være dejligt at have en faggeograf med. Indimellem er vi nødt til at læse meget op, men vi bruger geografilærerne som sparringspartnere. De giver os mange gode ideer«, siger Jørgen Haagen Petersen.

»Nogle af kollegerne synes, der er meget larm i vores timer. At det er noget kaotisk, og at jeg altid er på ekskursion med eleverne«, fortæller Aff Hjarnø.

»Det kan også synes kaotisk, at der er elever både ude og inde, og det er måske frustrerende, at vi tager ud af huset for at undersøge, hvad andre blot kan læse i en bog«.

»Nogle lærere har også svært ved ikke at have taskebøger, hvor eleverne kan få lektier for i de enkelte fag«.

De to lærere mener, at det vigtigste i folkeskolen er at være almendannende.

»Gymnasiet er studieforberedende, men folkeskolen er altså almendannende. Der er en kæmpe forskel. Selvfølgelig skal eleverne lære at genkende de enkelte fag, men vi skal ikke kun tage hensyn til dem, der skal læse videre. Der skal være en sammenhæng i børnenes liv både i skolen og uden for skolen. Vi skal skabe sammenhænge, de skal se sammenhænge«, mener Jørgen Haagen Petersen.

De to lærere fremhæver, at den tværfaglige undervisning giver eleverne lyst til at eksperimentere, men tværfaglig undervisning kræver dygtige faglærere. De skal kende fagene til bunds og ikke være bange for selv at eksperimentere.

Naturfag er ikke mystiske

»Jeg kan jo se i elevernes rapporter og tale med dem undervejs, om de har forstået det, de arbejder med. At de kan anvende deres viden og ikke bare har hentet noget ned fra nettet«, siger Aff Hjarnø.

»Men det kan man også se, når de foretager forsøg. De prøver sig frem, og de går langt videre end forsøgsbeskrivelserne«.

Med til arbejdet hører, at eleverne holder foredrag for hinanden med overheads og PowerPoint. Her skal de også kunne argumentere over for klassen om, hvorfor de har valgt at arbejde med deres emner.

Jørgen Haagen Petersen understreger vigtigheden af, at eleverne føler, at de kan være med, at de forstår. At naturfagene ikke er mere mystiske end andre fag, for netop på det punkt er man oppe imod nogle fordomme.

»Som lærere har vi en tendens til at tale ørerne af eleverne, men vi skal også have dem med, der ikke lærer bedst ved at lytte. Vi skal give børnene mulighed for at undre sig og engagere sig. Naturfag har ikke kun ét svar. De skal kunne stille spørgsmål og opstille hypoteser. De skal være kritiske over for deres data og kunne krydstjekke«.

hlauritsen@dlf.org