»Se, den kører. Aj, hvor er det blæret«.

De fire piger råber og griner. Den ene holder sin arm ud fra kroppen. I hånden har hun en lille motor med en papirskive på, og skiven drøner rundt. Motoren er forbundet med ledninger til solceller, der ligger under en lampe.

»Prøv at lave en større papircirkel, så passer jeg lige systemet imens«, siger en pige til sin makker.

Lidt senere er de helt store smil fremme. To piger sidder med hver sin motor i hånden, og papirskiverne hvirvler rundt.

»Se, når jeg holder på min papirskive, så kører din hurtigere«.

»Det er faktisk ret smart med sådan nogle solceller«.

Pigerne har svært ved at løsrive sig fra solcelleforsøget, men de har en række spørgsmål, de skal besvare, og så skal de skrive nye spørgsmål ned, hvis der er noget, de ikke forstår, eller noget, de undrer sig over.

Det er fredag på Erikstrupskolen i Store Heddinge, og det er ensbetydende med, at 7.c har tværfaglig naturfagsundervisning i fem lektioner altså hele dagen med lærer Jørgen Haagen Petersen. I dag er den anden lærer i teamet Aff Hjarnø Andersen med. Han har skolens to andre 7.-klasser i tværfaglig naturfag.

Lærerne støtter hinanden efter behov.

Rundt i fysik- og biologilokalerne sidder eleverne og arbejder med fem forskellige forsøg. De arbejder to og to, og de er i gang med introduktionen til et nyt tema energi. Forrige fredag sluttede de landbrugstemaet af.

Kan en sukkerknald brænde

»Nej, nej, nej kom nu! Øv, der kan altså ikke gå ild i en sukkerknald«, konstaterer en pige.

»Det er altså ret deprimerende, det her«, mener hendes makker.

Lidt senere lykkes det for en anden gruppe.

»Nu har vi ild i sukkerknalden«, lyder udbruddet.

»Vi har bare sat tændstikker helt op ad sukkeret«.

Det lykkes for et hold mere. Andre rydder op på den lille tallerken og smider de forkullede rester ud. De tager en ny sukkerknald, flår selve tændstikæsken itu og anbringer stykkerne op ad sukkeret. Bålet antændes, og efter et stykke tid er der en smule ild i sukkeret derinde under den brændende æske.

Bålene bliver større, og det svinder hurtigt i æsken med sukker. Nogle sukkerknalder ryger i elevernes maver, andre smelter og brænder på de små tallerkener.

To drenge sætter udsugningen hen over deres lille bål.

»Se, det blusser op, ligesom når man puster til et bål«.

Aff Hjarnø kommer forbi og spørger, hvorfor de tror, det sker.

»Fordi der kommer luft til«, svarer den ene dreng.

»Fordi der kommer ilt til«, kommer det hurtigt fra den anden.

Eksperimenterer mere

Ved et andet bord sidder to piger og ser modløse ud. De har opgivet at få gang i en lille elmotor og venter nu på at komme videre til de andre forsøg. Kort efter er det tid til at rotere. De to piger sidder nu og skal forbinde ledninger og elpærer til et batteri. De skal få så mange som muligt til at lyse. Det går meget bedre.

»Nu lyser pæren uden ledninger«, siger en pige ved bordet ved siden af. Hun holder pæren fast på batteriets to poler. Ved et andet bord er en pige i gang med at prøve en kasse med pærer af på et batteri. Hun er blevet systematisk, fordi hun netop to gange har oplevet, at pæren sprang.

De to lærere går rundt og skaffer materialer, når grupperne får brug for noget. Eleverne lærer undervejs, hvor tingene ligger, ligesom de har fået en introduktion til faglokalet, nødudgange, udsugningsanlæg med mere.

»Yes, de lyser«, lyder det fra en anden gruppe. De har forbundet en masse pærer.

Da klassen gik i gang med de første forsøg tidligere på dagen, gik det mere stille for sig. De eksperimenterede ikke så meget, men fulgte mere det papir, hvor forsøget var beskrevet. Men efterhånden bliver der eksperimenteret mere i grupperne. De bliver modigere, og de har også noget med fra de tidligere forsøg, de har foretaget i dag.

Ved bordet med elmotorer og tråd ligger en bunke af knækket sytråd, akrylgarn og bomuldsgarn. Efterhånden har alle fundet ud af, hvordan de skal trække i garnet for at få motoren i gang.

Overfor ved vasken er der temmelig vådt. Flere grupper har prøvet at sende strålen fra vandhanen ned igennem skovlhjulene og derved få en pære til at lyse.

Som en pige grinende siger: »Vi leger med vand, og pæren lyser«.

En dreng fortæller, at bare man bruger masser af vand, får man lampen til at lyse.

»Det er sådan, de gør i jeg tror, det er Schweiz med en stor dæmning, og så får de strøm fra kraften fra vandet, når de åbner dæmningen«.

Biogas i Indien

Jørgen Haagen Petersen står og ser på en gruppes opstilling.

»Hvis man skruer én pære løs, så slukker de andre. Sådan er det jo ikke derhjemme. Kunne man forbinde det hele på en anden måde?« spørger han.

Eleverne går i gang.

»Se, jeg har lavet et diskotek«, siger en dreng med flere pærer, han får til at blinke.

To piger taler om, hvorvidt det mon er farven på ledningerne, der betyder noget.

»Vi har prøvet to røde ledninger, nu tager vi to hvide. De virker også. Måske skal man bruge samme farve ledninger«, siger den ene prøvende.

Det er tid til at rydde op i faglokalerne og gå tilbage til klasselokalet, hvor der skal fanges op på spørgsmål fra eleverne.

Dagen begyndte også i klasselokalet, hvor Jørgen Haagen Petersen fortalte om en mand, han kendte, der havde været i Indien i 70erne for at hjælpe en landsby med at skaffe energi fra kogødning i et biogasanlæg. I landsbyen var man ellers begyndt at brænde kokasser, fordi man havde fældet for mange træer, men da han kom tilbage til landsbyen ti år senere, brændte de igen træ af, fordi smeden var død. Det var ham, der havde vedligeholdt biogasanlægget, men da han døde, var der ingen til at overtage.

Når plus og minus støder sammen

»Hvorfor lyser pæren?« spørger Jørgen Haagen Petersen ud i klassen.

»Den bliver varm«.

»Fordi den får strøm fra batteriet«.

»Når der er nok strøm, bliver tråden i pæren rødglødende og lyser op«.

»Fordi plus og minus støder sammen, og så danner de et eller andet, så det lyser«.

Elevernes bud er mange. De bliver skrevet på tavlen som hypoteser, klassen kan arbejde videre med.

»Hvad er strøm?« spørger Jørgen Haagen Petersen.

»Det er masser af plus og minus, der støder sammen«, mener en dreng.

»Det gør ondt«, siger en anden.

»Hvis man lægger en mønt over både batteriets plus og minus, så bliver den meget varm«, oplyser en dreng.

En fortæller, at man engang i Egypten har fundet et gammelt batteri.

»Det er en krukke med syre og nogle poler, der er stukket ned. Altså nogle stænger, måske af guld, jeg kan ikke huske det«.

Jørgen Haagen Petersen siger, at det kan være, de selv skal prøve at lave et batteri.

På tavlen skriver han spørgsmål op, og dagens viden bliver samlet op af eleverne. Den fortæller, at energi kommer fra vand, bølger, vandmøller, vind, vindmøller, lyn, jordenergi, gødning, og at der er energi i planter, dyr og mad.

Trætheden melder sig hos eleverne. Det er fredag, og et par minutter før klokken lyder. Nu kan koncentrationen ikke mere.

hlauritsen@dlf.org