Først skrev eleverne en tekst på hver sin computer, uden at læreren holdt øje med hver enkelt elevs arbejde. Bagefter rejste de sig, byttede plads med en klassekammerat og gennemlæste og kommenterede hinandens tekster. Det imponerede de engelske og franske forskere, da de var i Danmark som led i det internationale forskningsprojekt Encompass, som blandt andet viser, at danske elever er betydeligt gladere for skolen og lærerne end elever i England og Frankrig.

Den danske forsker i projektet, forskningslektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Birte Ravn, har ikke set elementer i det franske eller engelske skolesystem, som hun vil anbefale Danmark at kopiere: »Men de danske elever er ikke helt så koncentrerede jeg tror godt, danske lærere kunne stramme tøjlerne en smule for at fastholde eleverne i det, de arbejder med«, mener Birte Ravn.

»Samtidig er jeg overbevist om, at de danske elever har nogle kvalifikationer, de andre ikke får de bliver mere demokratiske, og man kan overlade meget mere til eleverne selv«.

Forskergruppen i Encompass dokumenterer, at tre vesteuropæiske lande trods globaliseringen har skoler, der er dybt præget af de tre landes forskellige tradition og historie fra den overordnede politiske målsætning med skolen til det daglige arbejde i klasselokalet. For eksempel er det engelske undervisningsministeriums erklærede mål at støtte økonomisk vækst og fremme en effektiv og fleksibel arbejdsstyrke. I Frankrig er det det republikanske lighedsideal, der gennemsyrer skolevæsenet alle har ret til uddannelse. Og hvor arbejdet med børnenes personlige udvikling, de bløde værdier, i Danmark er en integreret del af lærerrollen, er det i England klart adskilt fra den faglige undervisning. I Frankrig har den side stort set ingen plads eller opmærksomhed i undervisningen.

Forskerne fandt hurtigt ud af, at ordet »klasse« har vidt forskellig betydning i de tre lande. Hvor danske elever så at sige er tvunget til at tilbringe ni år med den samme gruppe af jævnaldrende børn og undervejs lærer at samarbejde med meget forskellige mennesker, skifter en engelsk elev både klasselokale og klassekammerater adskillige gange i løbet af en dag. I Frankrig går mange elever om for at få bedre karakterer, men alligevel identificerer de franske børn sig klart med deres klassegruppe. De er simpelthen solidariske med hinanden som modstykke til den autoritative franske lærer, som tiltales med De og efternavn:

»Jeg oplevede flere gange, at eleverne i kor skulle gentage, hvad læreren havde sagt«, fortæller Birte Ravn.

Danske elever ser et formål med læring

Forskerne har interviewet elever i 7. klasse i de tre lande via både spørgeskemaer, enkeltperson-interview og interview med grupper af kammerater:

»De franske elever knokler, fordi deres forældre kræver, at de lærer noget. De engelske børn siger, at de skal lære noget, dels fordi de hele tiden skal testes, dels fordi det er vigtigt for deres fremtid og for at få job. De danske elever derimod synes faktisk selv, at læringen har et formål«.

En anden markant forskel er, at flere danske elever end franske og engelske mener, at man må have gode evner for at klare sig godt i skolen:

»Det er vel endnu et udtryk for, at de danske elever i højere grad tager ansvaret for deres egen læring. Og det, som jeg vil forsøge at arbejde videre med ud fra de danske data, er, om det betyder, at der er elever, der falder igennem det danske system«.

»Men samtidig oplever et flertal af de danske elever, at lærerne bakker dem op og ønsker, at det skal gå dem godt«, understreger hun.

Det internationale forskerteam konkluderer, at der er brug for en ny teori om læring:

»Læring er ikke bare et spørgsmål om individuelle psykologiske udviklingsmekanismer, men er præget af den kontekst, der sker både på det individuelle niveau, på skoleniveau og på nationalt niveau. Selvfølgelig har globaliseringen betydet, at uddannelsessystemerne præges af hinanden, men de er stadig meget præget af det enkelte uddannelsessystems historie«, siger Birte Ravn.

Det fælles forskningsprojekt er netop udkommet som bogen »A World of Difference« på forlaget Open University Press.

Danske børn kan lide at gå i skole.

De danske, britiske og franske elever i undersøgelsen er blevet bedt om at tage stilling til, om de synes, at en række udsagn passer på deres egen skole:

kravn@dlf.org