Der er langt fra Flakkebjerg nær Slagelse til byen Maniago i den nordøstitalienske provins Friuli og ungarske Jàszberény syd for Budapest.

Og dog.

Da Folkeskolen under Comenius-ugen i Bruxelles inviterer elever og lærere fra de tre byer til en snak om fremtidens skole, viser afstanden mellem de tre nationaliteters ønsker for fremtiden sig betydeligt kortere end de mange kilometer, der fysisk adskiller byerne.

»Større tolerance og større forståelse for hinandens kulturer«, lyder svaret samstemmende fra alle tre lærere, da de bliver spurgt om, hvad de håber for Europa i fremtiden.

Det kan blandt andet opnås igennem udveksling:

»Udveksling er vigtig for både elever og lærere, fordi vi kun kan forstå hinanden gennem kontakt«, siger Anna Maria Locatello, lærer på den italienske skole.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) om den internationale dimension i folkeskolen viser, at det netop er den direkte kontakt med elever fra andre lande, der rykker mest hos børnene. Desværre påpeger Evas rapport også, at det kun er et fåtal af de danske elever, der får lov til at møde elever fra andre lande.

Det er ærgerligt, mener Kirsten Sandfeld, lærer på Flakkebjerg Skole:

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi bygger bro mellem landene. Det kan gøres ved hjælp af pennevenner og udveksling og gennem fælles projekter som dem, vi præsenterer her i Bruxelles. Det er fantastisk for os lærere at møde udenlandske kolleger, og det samme gælder for børnene. Bare man kunne gøre det noget oftere«.

Overbelæssede ungarere

Også eleverne tager den store pensel i brug, da de bliver bedt om at give deres billede af fremtidens Europa.

»Evig fred i Europa« er det, som 12-årige Maia Roelsgaard Jensen ønsker sig mest.

»Jeg håber, at alle i Europa vil have dyb forståelse af og respekt for andres meninger«, siger italienske Francesco Mascolo, 11 år.

»Jeg håber, at EU i fremtiden vil forbedre vores livsstil, så vi har større muligheder med hensyn til at gøre karriere og blive i stand til at se os om i verden. Også for mine børns og børnebørns skyld«, supplerer Krizstian Kiss fra Ungarn, 13 år.

Højt på de tre elevers ønskeseddel står også mere udveksling og mere undervisning i fremmedsprog.

»Og så kunne jeg godt tænke mig at gå lidt mindre i skole«, smiler Krizstian skævt.

Egentlig er der ingen grund til at smile, for netop de mange timer er et stort problem for de ungarske elever, forklarer Krizstians lærer Zsuzsanna Válik:

»Jeg vil godt understrege, at når Krizstian gerne vil have færre timer i fremtiden, er det ikke for sjov. Børnene går i skole seks-otte timer om dagen. De er overbelæssede«.

Bliver der ikke lavet om på det, har drømmen om mere udveksling lange udsigter.

»Vi har en meget stram læseplan, som skifter, i takt med at forskellige partier kommer til magten. Det betyder, at også lærerne er overbelæssede. Det lider vi meget under«, siger Zsuzsanna Válik.

»Jeg håber virkelig, at der vil være større tolerance over for hinanden i fremtiden, og jeg er enig med min italienske kollega i, at udveksling er vigtig. Vi lærere har bare ikke tid til at vise eleverne verden, fordi vi har rigeligt at gøre med at undervise dem i fagene. Men eleverne skal have tid til at få øjnene op for, hvad der sker ude i verden«, fastslår hun.

Ekstra arbejde uden løn

Den stramme læseplan betyder, at der ikke er udsigt til, at fremmedsprogsundervisningen i Ungarn bliver opprioriteret.

»Sprog er vigtigt at kunne, men det vil betyde flere timer, hvis børnene skal have mere undervisning, og de skal jo stadig lære matematik og alt det andet, der står i læseplanen«, siger Zsuzsanna Válik.

Det problem genkender Anna Maria Locatello fra Italien:

»Bureaukratiet spænder nogle gange ben. Der skal et anderledes skolesystem til, før udveksling mellem elever og lærere og fremmedsprogsundervisningen kan blive forbedret. Det bliver ofte blokeret i Italien af det politiske system og de lovmæssige krav«.

Det er ikke just befordrende for, at ønsket om mere udveksling skal blive en realitet.

»Hvis man som lærer har lyst til at efteruddanne sig eller deltage i et Comenius-projekt, betyder det masser af ekstra arbejde uden løn, fordi der ikke er penge til at støtte én økonomisk«, forklarer Anna Maria Locatello.

»Motivationen hos lærerne falder selvsagt, når der ikke er udsigt til at blive betalt for det ekstra arbejde. Især fordi italienske lærere i forvejen ikke er særligt velbetalte«, siger hun.

Situationen er den samme i Ungarn.

»Ligesom vores italienske kolleger bliver vi ladt meget i stikken, når vi laver projekter, som går ud over læseplanen. Mange af mine kolleger siger ofte nej til at lave projekter af samme grund, fordi det er det nemmeste«, siger Zsuzsanna Válik opgivende og tilføjer:

»Hvis du ikke laver noget, laver du jo ikke noget forkert«.

jabrahamsen@dlf.org

Comenius-ugen

Comenius-ugen fandt sted i Bruxelles fra den 8.-12. november. Den bliver afholdt hvert andet år. I år var blot anden gang.

30 europæiske lande var repræsenteret med hver fire elever, to lærere og en fra det nationale kontor, som administrerer Comenius-programmet i de enkelte lande. Hvert land havde en stand med en udstilling af deres Comenius-projekt.

I Comenius-ugen deltog børnene i fem forskellige workshopper, hvor de blandt andet lærte gloser på tre andre sprog, dansede folkedans og fortalte hinanden om deres projekter på engelsk, tysk eller fransk, alt efter hvilket sprog børnene var mest velbevandrede i. Desuden skulle børnene som den store finale synge en karaokeudgave af Las Ketchups »Asereje« blot med en ny tekst.

Comenius er en del af uddannelsesprogrammet Sokrates, som hører ind under EU-Kommissionen. Tanken bag Comenius-programmet er at styrke den mellemfolkelige forståelse mellem landene i Europa.

De deltagende skoler samarbejder om et projekt med mindst to skoler fra andre lande. Der lægges stor vægt på direkte kontakt mellem eleverne igennem for eksempel breve og e-mail, så de lærer, hvordan børn i andre lande har det.

Sådan deltager man i Comenius

Hvis du som lærer eller skoleleder skulle have fået lyst til at vide mere om Comenius-programmet, så kontakt Cirius, som blandt andet administrerer EUs uddannelsesprogrammer. Cirius er en selvstændig institution med tilknytning til Undervisningsministeriet.

På Cirius hjemmeside www.ciriusonline .dk kan du læse mere om Comenius samt læse om, hvordan man ansøger. For yderligere information ring til Cirius på telefon 3395 7000 eller send en e-mail til comenius@ciriusmail.dk

I øvrigt holder Cirius en gratis konference for alle grundskoler, der ikke tidligere har deltaget i Comenius-programmet, og som gerne vil i gang med den internationale dimension og skolesamarbejde. Det foregår onsdag den 7. januar 2004 fra klokken 10-16 i København. Se programmet på Cirius hjemmeside. Sidste frist for tilmelding er den 12. december.

Har du andre spørgsmål omkring EUs uddannelsesprogrammer, så kontakt DLFs repræsentant i Bruxelles, Birgitte Birkvad. Hun kan træffes på bb@dlint.org eller på telefon +32 2224 0670.