Kommunevalg reddede skole
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærere og elever på Stausø Skole i Blaabjerg Kommune i Vestjylland kan ånde lettet op efter kommunevalget. Skolen med syv klassetrin stod til at skulle lukkes, og den tidligere kommunalbestyrelse var hverken til at hugge eller stikke i. Det hjalp heller ikke, da borgerne tilbød at betale mere i skat for at redde skolen.
Til valget blev der imidlertid dannet en borgerliste for at redde skolen, og ved valget blev balancen i byrådet rykket. Venstregruppen, som ville lukke skolen, er delt i to lejre, hvoraf den ene støtter borgerlisten. Dermed er der flertal for at bevare skolen.
Skoleeleverne jubler, og den gamle borgmester fik sparket, skrev B.T. torsdag i sidste uge.