Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skoledirektørernes og politikernes intentioner om at integrere pædagoger i skolen må nødvendigvis anskues historisk og videnskabeligt. Sidst, der var intentioner om at se bort fra det danskdidaktiske kompetenceniveau, var i 1984, da skoledirektørerne havde en psykolog som formand og havde formandsposten i udvalget bag betænkningen om samordnet indskoling. Samordnet indskoling blev indført i 1987, og i 1991 var der sket en storproduktion af svage læsere. To fænomener, der optræder samtidig, behøver ikke at stå i et årsags-virknings-forhold til hinanden, men det må opstilles som hypotese, at der kan være en sammenhæng.
Psykologernes styring af pædagoger er heller ikke et nyt fænomen. 'Sproglig opmærksomhed'-træningsprogrammet er udviklet af PPR-Rønne (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Både af Danmarks Pædagogiske Institut og af Undervisningsministeriet er det blevet markedsført som 'forskning' i henholdsvis 1991 og 1995, selv om den videnskabelige bevisførelse overhovedet ikke eksisterer. Der findes et forvaltningspapir på engelsk fra PPR-Rønne, der beskriver, i hvilket omfang psykologprøver fra PPR-Rønne og en række jyske kommuner er eksporteret til Sverige (jeg undrer mig over denne trafik). Samme forvaltningspapir viser, at de ansvarlige mangler elementær viden om danske skoleforhold, mangler viden om, hvordan et empirisk eksperiment opstilles. De laver fejl, som enhver matematisk gymnasieelev kan gennemskue. Det er ikke betryggende, at små børn skal dresseres efter et psykologkoncept.
Danmarks Pædagogiske Instituts letsindige omgang med årsags-virknings-forhold har jeg været til eksamen i på Københavns Universitet, og nu har Københavns Universitet heldigvis været leveringsdygtig i endnu en afdækning: 'Hvis nogen i den branche (der henvises til det sundhedsvidenskabelige område) havde lavet en undersøgelse svarende til Nordlæs, ville man ikke bare have smidt pengene ud af vinduet. Man ville også have diskvalificeret sig selv mange år frem i tiden.' (Inge Henningsen, Københavns Universitet, i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nummer 3, 1997).
Danskundervisningen er blevet belemret med fingeret forskning. Når kulturteknikkerne dansk og matematik skal styrkes, må det være et absolut krav, at forskningen i folkeskoleforhold gøres videnskabelig.
Birgitte Borgen Marcussen
Gentofte
