Handling skaber forvandling

Tværfagligt samarbejde og det sociale klima var oppe at vende på pædagogisk dag med hjælp fra Handlingsspillet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Vi sidder her fra forskellige afdelinger, og vi kender slet ikke hinanden. Vi har intet med hinanden at gøre. Vi burde begynde med det sociale, for ellers har vi samme problem om tre år«, lød det fra en lærer i en af grupperne, da pædagoger og lærere fra Oppe-Sundby Skole i Frederikssund holdt pædagogisk dag med »Handlingsspillet«.

Det var tidligt på lørdagen, men senere, da spillet blev samlet op, var én af konklusionerne, at man skal have det sjovt med hinanden. Eller som en kvinde sagde: »Vi skal ud at køre gokart sammen«.

Oppe-Sundby Skole er stor og delt i mange afdelinger. Der er amtskommunal specialskole, taleklasser, og folkeskoledelen er fordelt i flere bygninger. Der er mange pædagoger ansat, nogle i skolefritidsordningen og andre som klassepædagoger. Til pædagogisk dag var der omkring 60 deltagere.

Emnet for lørdagen blev det tværfaglige samarbejde og det sociale klima.

De to spilleledere Michael Rasmussen fra Lederforeningen og Henrik Billehøj fra DLF's hovedstyrelse havde som optakt til dagen fået udfyldte spørgeskemaer fra alle skolens ansatte. De havde krydset af, hvilke problemstillinger der er på skolen, og hvor vigtigt emnet er for den enkelte.

Optællingen viste, at den overordnede arbejdsglæde på skolen er pænt høj - nemlig 73 procent. Men dér hvor divergensen mellem tilfredsheden og vigtigheden for den enkelte er højest, er, når det gælder det tværfaglige samarbejde og det sociale klima. 51 procent er tilfredse med samarbejdet, men 77 procent mener, at det er et vigtigt emne. Og den divergens valgte dagens emne. For det er dét, medarbejderne er mest optaget af ifølge spørgeskemaerne.

Et åbent lærerværelse

Spillelederne lægger ud med en opvarmningsrunde. Der er tre kort med spørgsmål til hver og så ét kommentarkort. En deltager spørger en anden ud fra kortet, og de andre i gruppen må kun give deres besyv med, hvis de smider deres kommentarkort på bordet. Det er ikke let kun at have én mulighed for at kommentere. Salen summer af snak. Grupperne er sammensat således, at der er to fra samme afdeling i hver gruppe og mindst to pædagoger. Der er otte i hver gruppe.

Så bliver det visionstid.

»I den positive fremtid er der 'nurseri' omkring teamet, måske slutter man med at spise sammen«, siger én.

»Jeg ønsker mig ikke et team, der lukker sig socialt om sig selv, men et lærerværelse, der åbner sig«.

»Vi har fået bygget nogle kulturbroer mellem pædagoger og lærere i skolens positive fremtid. Vi er stadig forskellige, men vi er det i respekt for hinanden«, fremhæver en gruppe.

»Når vi sætter os på lærerværelset på en hvilken som helst plads - så er det fint«, siger en gruppe, og hele salen bryder ud i latter.

Vi skal have det sjovt

Nu skal deltagerne op at stå. Blandt de mange handlingskort skal de to og to vælge ét vigtigt kort. »Holde fester«, siger et kort. »Opstille klare mål«, hedder et andet. Der er mange at vælge imellem, og for nogle er det svært at vælge. De må også selv skrive et kort. Man argumenterer for sit valg af kort, og så skal gruppen sammen skære antallet af kort ned.

»Der er en helhed i det, vi har valgt. Det hænger sammen«, taler de om i en gruppe.

»Jeg synes, vi er gode til at se hinanden. Jeg brød sammen en dag lige før en time, og der var ingen, der overså mig. Selv om jeg prøvede at gemme mig, så blev der taget hånd om mig. Det er vi altså gode til«, mener en lærer.

Vi taler om vores fejl

Succesrunden begynder. Taler I om fejl hos hinanden, bliver der spurgt fra en anden afdeling. Alle lytter, mens læreren fortæller, hvordan de taler med hinanden i centerafdelingen. Hvordan man diskuterer problemer af social karakter i klassen eller faglige problemer, og hvordan man sammen finder løsninger. At det ikke dur, når en lærer eller pædagog står alene, men at man i afdelingen er nødt til at arbejde efter samme normer. Man har åbne døre og er også nødt til at være åbne over for hinanden.

En pædagog fortæller, at i skolefritidsordningen mødes man hver dag og deler dagens problemer med hinanden. Taler om enkelte elever, fordi det kan tage mange problemer i opløbet. »Jeg oplever, at I er bedre til det i indskolingen, end vi er«, siger en.

»Ja, men det har også taget tid at lære hinanden at kende«.

Nogle taler om, at det ikke fungerer lige så godt i teamene.

Spillelederne stopper, når tiden er brugt, og samler op.

»Organiserer I teamarbejdet hensigtsmæssigt?« spørger Henrik Billehøj. »Har I klasseteam, eller hvordan gør I?«

Skolen har årgangsteam, og mange er i flere team.

»Arbejdstilsynet siger, at der er tale om selvskabte plager, hvis man arbejder i flere team. For man kan kun lægge sin indsats i ét team, hvis det virkelig skal rykke noget«, fortæller Henrik Billehøj.

Møder drukner i praktiske aftaler

Undervejs i spillet kan et gruppemedlem blive sendt på besøg i en anden gruppe for at lytte lidt med. Efterhånden taler grupperne mere og mere om det samme. Handlingsrunden skal i gang. Blå kort deles rundt. »Hvad kan vi her i gruppen gøre for at fremme dialogen? Kun én ting«.

»Være mindre egocentriske«, »Lære hinanden bedre at kende«, lyder et par bud. Og så skal man vælge. Gruppen diskuterer, hvordan dialogen kan blive bedre. »Vi er så fikseret på praktiske ting på møderne i pædagogisk råd, at vi aldrig får talt om hele grundlaget for vores arbejde. Vi får aldrig diskuteret etik eller tager en større holdningsdebat«.

»Det er jo også nemmere med de praktiske aftaler«. »Vi mangler forståelse for hinanden. Vi kan ikke forstå, at andre afdelinger har brug for flere resurser, så vi misforstår også hinanden«.

»Men hvad kan vi så gøre helt konkret?«

»Vi kan blande os i debatten. Vi bestemmer selv, om pædagogisk råd er til holdningsdebatter eller til praktiske aftaler«, mener en.

Gruppen når frem til, at man skal tale med de andre afdelinger, bruge hinandens succesoplevelser og møde forberedt op til møder. For eksempel have læst referaterne fra de andre afdelinger inden mødet. Sidste opgave denne lørdag bliver at skrive en kort personlig handlingsplan. På næste møde i pædagogisk råd skal man diskutere, hvordan man kommer videre.

»Om det rykker, er nu op til jer«, lyder det fra spillelederne.

Handlingsspillet

Spillet er udviklet til skolers arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Handlingsspillet skal hjælpe med at finde løsninger og nå frem til handling. Det er et spil med kort, og det styres af en spilleleder. Man konkurrerer ikke, man taler sammen eller interviewer hinanden i mindre grupper. Spillelederen samler op undervejs, og alle skriver en lille personlig handlingsplan.

Selve spillet tager mindst tre timer, og dertil kommer pauser. Handlingsspillet kan bruges med fem til 40 deltagere. Er man flere, skal der være to spilleledere. Man kan ikke købe spillet, men man kan købe et arrangement for 5.000 kroner med leder.

Læs mere på www.arbejdsmiljoweb.dk

Vi talte om holdninger

»Da jeg kom, tænkte jeg: Åh nej, endnu en pædagogisk lørdag og endnu en bold i luften. Jeg var ikke positivt indstillet, men tanken kom til kort. Vi kom dybere ned, end vi plejer. Spillet fik os til at tale om holdninger. I hverdagen bliver det altid mest de praktiske ting, vi taler om«, fortæller lærer Jane Nielsen.

»Jeg tror, vi skal give os tid til at tale om holdninger. For eksempel på pædagogisk råds møder, der ofte er overordnede og derfor kedelige«

Bare det ikke ender i ord

»Spillet var rigtig godt. Det var hårdt i starten, at det var så styret. Vi havde mange kommentarer, der ikke kunne komme frem, men vi kunne hurtigt se linjen i det - meningen med det«, siger lærer Lis Bülow.

»Vi kunne selv vælge emnerne, og det er vigtigt. Jeg frygter altid, at det ender i ord. Når vi har en foredragsholder ude, lytter vi, men vi har ikke et personligt forhold til emnet. Det havde vi her«