Konflikter på en skole er bøvlede og trælse. Så de fleste forsøger at undvige dem, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så få dem løst nogenlunde i en fart, så man kan komme videre. Men hvis man ser nærmere på konflikterne og diskuterer dem i teamet eller andre fællesskaber, viser der sig ofte interessante ting, der kan bruges konstruktivt til at bringe samarbejdet op på et højere plan.

På Elsted Skole i Århus bruger teamet omkring 3.-klasserne filosofiske analysemetoder. Det sker i samarbejde med filosoffen Christian Hansen, der har skrevet en let tilgængelig bog om filosofi i hverdagen. Men diskussionerne på teammøderne er ikke højtravende.

Ved hjælp af bogen har teamet fundet filosofiske spørgsmål forbundet med hverdagens konkrete og jordnære problemstillinger, filosoferet sammen for derefter at vende tilbage til hverdagens konkrete problemstillinger igen med ny indsigt og nye ideer. De tager for eksempel udgangspunkt i hverdagsspørgsmål om, i hvilken grad lærerne skal forsøge at holde styr på eleverne i frikvartererne, eller om de i højere grad skal lære dem selv at holde nogle gode frikvarterer.

Da de havde analyseret spørgsmålet, kom det i stedet til at lyde: Hvad er god voksenhjælp for et barn?

»Vi skrev ti ting ned, som spørgsmålet gav os ideer og associationer til«, siger Stine Tegen, der sammen med kollegerne Lene Axelsen og Bodil Elmstrøm gik med på ideen, da filosoffen henvendte sig til skolen for at få afprøvet, om hans anvisninger i bogen kunne bruges i praksis.

Spørgsmål til eleverne

Det kan de, mener de tre lærere, som har bearbejdet en række emner med en filosofisk tilgang.

»Vi er ved at lære at løfte analysen af et dagligdags problem op på et højere plan«, siger Bodil Elmstrøm og tilføjer, at de ikke kun bruger metoden over for hinanden. De er også begyndt at stille spørgsmål til eleverne på en anden måde.

»Som lærere behøver vi ikke altid sidde inde med det eneste og rigtige svar i alle sammenhænge. I mange situationer kan man kaste spørgsmålet tilbage til eleverne. På den måde kan vi ofte gøre den konkrete situation lidt mere generel og overordnet«, siger hun.

Lærerne er blandt andet blevet opmærksomme på, at konflikter kan behandles på mere end en måde.

Da de for eksempel havde opdaget, hvad der egentlig skete under en konkret konflikt i skolegården, fokuserede de på, hvad lærerne mente havde gjort den god. Blandt andet at alle parter fik sat ord på deres opfattelse, og at alle kom ud af den med æren i behold.

»Konflikter er rigtig gode. Der skal være konflikter, før man kommer videre. De skal bare behandles fornuftigt«, siger Bodil Elmstrøm. Og derved forstår hun, at der ikke er nogen, der taber ansigt i konflikten. For en god konflikt har ingen tabere.

Tag dig tid til konflikt

»Det er også en god konflikt, hvis de næste gang kan bruge det, de lærte ved den sidste, og det kan de, hvis de i konfliktløsningen bevæger sig fra detaljerne til det generelle og principielle i konflikten«, påpeger Stine Tegen.

Lene Axelsen mener, at det er vigtigt at tage sig tid til konflikterne:

»Mange gange tænker man: Lad os nu hurtigt få det problem af vejen, så vi kan komme ind og undervise igen. Det skal vi selvfølgelig også. Men det er tit frugtbart at lytte til, hvad der sker i konflikten. Den dækker tit over noget interessant, som man smider væk, hvis man bare fokuserer på at få den hurtigt overstået«.

Christian Hansen understreger, at der er meget mere at arbejde med:

»Det tilfælde, gruppen arbejdede med, var en elev-elev-konflikt. Men der findes også lærer-elev-konflikter og lærer-lærer-konflikter, der skal løses på en anden måde. Derfor er det en god idé at lære at se på, hvad der gør sådan nogle konflikter gode eller dårlige«.

Og der er nok at tage fat på. Hvad er en god skoledag, for eksempel? Hvad gør egentlig fællesskaber vigtige? Eller hvad er en god klasse?