Med en flot medarbejderstab, der dækker flere forskergenerationer, har de tre redaktører skabt et særdeles levende og brugbart leksikon. De fleste artikler er, selv inden for den komprimerede leksikonform, yderst velskrevne og læseværdige.

Vi møder de gode, de onde og de grusomme fra besættelsestiden - helte og banditter, politikere, embedsmænd, kulturpersonligheder og modstandsfolk, forrædere, kollaboratører og terrorister.

Man kunne fremhæve mange velvalgte artikler. Jeg vælger bare denne: Hans Hertels lynbiografi af filmdokumentaristen Theodor Christensen, hvis hovedværk "Det gælder din frihed" (1946) for nylig blev genudsendt i dansk tv. Hertels profil af Christensen i besættelsessammenhæng kan vi bruge direkte i undervisningen.

Der er for mig ingen tvivl om, at dette leksikon må købes af ethvert skolebibliotek.

Jeg har dog lige et par kritiske bemærkninger:

Hans Hertels portræt af krøltoppen Harald Bergstedt, vores kulturelle kollaboratør nummer ét, er ganske fremragende og lynende præcist. Alligevel synes jeg, Hertel bør skrive, at Bergstedt er forfatteren til "Jeg ved en lærkerede" og "Solen er så rød mor". De to er ikke bare "et par børnesange". De to sange er kongeniale med enhver nulevende danskers barndom: De dækker mig, mine børn og mine børnebørn. Indtil videre.

Portrættet af Christmas Møller (hvis foto, med effekt, "cykler" gennem bogen) er nådesløst og står tydeligt i gæld til Knud J.V. Jespersens to bøger: "Med hjælp fra England" (1998 og 2000). Hvorfor opfører man ikke titlerne efter artiklen til glæde for læserne?

Min rektor på Århus Seminarium i 60'erne hed Paul Holt. Hvorfor betegner Henrik Lundbak overordnet Holt som "lektor"? Paul Holt var rektor for det dengang fortrinlige (skønt indremissionske) seminarium fra 1949-1968. Det er ukorrekt ikke at bruge hans mangeårige slutstilling.