Det kræver sin ryg at være lærer - i hvert fald hvis man skal undervise fysisk og psykisk handicappede elever.

Læreruddannelsen indeholder ingen krav om, at man har gennemgået et kursus i løfteteknik, specialskolerne har heller ingen krav på området, når man bliver ansat dér som lærer, men hverdagen som lærer for fysisk og psykisk handicappede elever stiller derimod løftekrav. Eleverne skal hjælpes på toilettet, de skal flyttes fra kørestol til cykel eller fra ståbræt til kørestol, de skal op og ned i bussen og mange andre dagligdags ting, der kræver lærernes ben- og rygmuskler.

Der findes hjælpemidler på skolerne til løft og flytning af handicappede elever, og der findes tilknyttede fysio- og ergoterapeuter, der kan vejlede i brugen af de forskellige hjælpemidler specielt til hver enkelt elev, men det grundlæggende kursus i løfteteknik mangler ofte.

På Muldbjergskolen i Hjørring er der en OK-afdeling (amtets overenskomstklasse) med 54 elever, hvoraf flere jævnligt skal løftes, flyttes eller hjælpes fra et sted til et andet, og her er afdelingens ansatte lærere, pædagoger og medhjælpere i gang med et kursus i løft og flytning af personer. Det er BST (Bedriftssundhedstjenesten) i Hjørring, der står for kurset, da de amtskommunale lærere er tilknyttet BST.

Som optakt til kurset har lærerne optaget en video med nogle af hverdagens situationer med eleverne. Den ser de igennem sammen med kursets underviser, ergoterapeut Marianne Nielsen. Hun kommenterer deres løfteteknik og benstilling og giver gode råd.

Som kurset er skredet frem, kan alle se problemerne, så videoens situationer diskuteres ivrigt. Ofte er der ikke kun én rigtig stilling, for læreren skal også tage højde for de ting, hun i øvrigt ved om eleven. At han let går i spasmer og derfor bliver sværere at håndtere, at han ofte glider, eller at hans kørestol er indrettet sådan, at det er svært for læreren at tage fat i ham på den rigtige måde.

Video og diskussioner suppleres af praktiske øvelser på gulv, hvor kursisterne prøver at flytte hinanden, trække hinanden tilbage i stolen eller hjælpe hinanden op fra gulvet.

Prøv at undgå løft. De belaster ryggen for meget, flyt i stedet eleven, skub eller træk og husk altid at bruge elevens egen kunnen, lyder Marianne Nielsens råd.

Mange af eleverne kan selv hjælpe med, hvis man kræver det af dem. Måske kan de støtte på benene, hvilket hjælper meget, og måske kan de selv arbejde med, hvis de får at vide, hvad der skal ske. Det betyder også meget for elevernes egen træning, at de får brugt deres muskler i den grad, de kan. Hvis eleven ikke selv kan hjælpe med, er det bedre at bruge liften til et løft, hvis der er mulighed for dét.

Foruden at være et kursus i løfteteknik bliver det også et kursus i holdningsændringer. Indimellem bølger diskussionen frem med alt fra etiske problemstillinger til arbejdsvaner og den enkeltes krav til sig selv. Lærerne er gode til at tænke på, hvad der er bedst for eleverne, men dermed glemmer de indimellem, hvad der er godt for dem selv.

Birgitte Raundall begyndte som lærer i OK-afdelingen for to år siden. Sidste år var hun sygemeldt i en periode med dårlig ryg, fordi hun fik taget en elev forkert ud af et ståstativ.

Gunhild Mogensen har arbejdet i afdelingen i 25 år og siger først, at hun aldrig har haft problemer på grund af arbejdet. Senere kommer hun i tanke om indtil flere hekseskud, som hun ikke kender årsagen til.

- Jeg kom her som ny og stillede en masse spørgsmål, siger Birgitte Raundall.

- Jeg var ikke altid helt klar over, om det var rigtigt, dét jeg gjorde, men jeg blev rystet over, at lærerne her bare gjorde tingene uden at sætte spørgsmålstegn ved dem.

Derfor bad hun til udviklingssamtalen med skolelederen om at få et kursus i løfteteknik. Lederen undersøgte behovet, og det endte med, at alle i afdelingen var interesserede.

- Jeg har arbejdet med disse elever i 25 år, og jeg må indrømme, at jeg først rigtigt har tænkt over, hvordan jeg bruger mig selv og liftene rigtigt, efter at vi er begyndt at gå på kursus, siger Gunhild Mogensen.

- Jeg ved, at jeg skal gå ned i knæ, når jeg skal flytte eller løfte en elev. Det er noget, jeg bare gør, men jeg har egentlig ikke tænkt nærmere over det før.

Et af problemerne i hverdagen er, at tingene skal gå hurtigt.

- Det tager tid at bruge liften, men det er dét, vi skal lære at affinde os med. Det tager altså noget tid, og så må de andre elever vente, mens man hjælper én på toilettet. Måske skal vi også blive bedre til at sige, at så må der to til at hjælpe med et toiletbesøg, siger Gunhild Mogensen.

På kurset påpeger Marianne Nielsen over for lærerne, at de skal huske, at eleverne vokser. Når man kender den enkelte elev, tænker man ikke over, at den elev, man godt kunne flytte selv for en måned siden, er vokset, og nu kræver det altså to personer at flytte samme elev.

Hvis en elev er ved at falde, træder lærerens indbyggede reflekser straks ind for at forsøge at hindre faldet. Sådan er det bare, lyder det fra kursisterne.

Ergoterapeut Marianne Nielsen spørger dem, hvor tit deres elever får blå mærker.

Stort set aldrig, lyder svaret.

Hvor tit får normale børn blå mærker, spørger hun.

Ja, det sker jo hele tiden, er alle enige om, men når det handler om de fysisk og psykisk handicappede elever, må det helst ikke ske. Lærerne frygter også forældrenes reaktioner.

Skal vi da bare lade eleverne falde, spørger en lærer.

Ja, svarer Marianne Nielsen, men modererer straks sit svar. Selvfølgelig skal man tænke over, hvilket underlag eleven falder på.

- Eleven, der falder, kan slå sig slemt. Hun slår måske oven i købet nogle tænder ud, hvis det går rigtig galt, men hvis I griber ind og gør en uhensigtsmæssig bevægelse i ryggen, kan det betyde en ødelagt ryg for livstid for jer. Elevens skrammer kan hele, det kan jeres ryg måske ikke, siger Marianne Nielsen.

Det sætter gang i en længere diskussion. Marianne Nielsen understreger, at det ikke er, fordi hun er ufølsom, men at man må sætte tingene i perspektiv og helst tænke nogle situationer igennem, inden de sker, så man kan reagere refleksmæssigt rigtigt.

- Handicappede børn lever livet farligt. De er så uheldige at være født handicappede, og derfor risikerer de mange blå mærker. I kan ikke pakke dem ind i bomuld og vat. I kan ikke agere vat for dem ved at afbøde alle deres fald, siger Marianne Nielsen.

Kurset giver lærerne en større bevidsthed. Nu er det blevet almindeligt, at en lærer griber ind over for en anden, der eksempelvis er ved at foretage en uhensigtsmæssig flytning af en elev. Det næste skridt er, at man beder hinanden om hjælp oftere. Det bliver også diskuteret på kurset. Der er forskellige grænser hos de enkelte lærere for, hvornår man beder om hjælp. Alle lærere har heller ikke de samme kræfter.

- Kurset her burde faktisk være obligatorisk, mener Birgitte Raundall.

- Især oplever vi, at de unge medhjælpere bare tager fat, når de kommer. De er unge og synes, at de har kræfterne, men det kan godt gå galt.