Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ministeriet er enig med ombudsmanden i, at spørgsmålet om forældrebetaling ikke er tilstrækkeligt klar, og at der bør ske en afklaring af, hvornår og i hvilket omfang forældre kan afkræves betaling til udgifter i forbindelse med elevers deltagelse i skolerejser, lejrskoler med videre.
Sådan hedder det i en pressemeddelelse, som Undervisningsministeriet sendte ud i sidste uge. Undervisningsministeriets direktør for folkeskoleafdelingen Ivan Sørensen erkender, at det i forbindelse med et lejrskoleophold er vanskeligt at skelne undervisning fra fritid. Derfor har drøftelserne om mulig forældrebetaling drejet sig om kost og logi, oplyser han.
Undervisningsminister Ole Vig Jensen (Det Radikale Venstre) ønsker ikke at præcisere den kommende lovændring.
- Det er en ændring af folkeskoleloven, og det er noget, forligspartierne skal drøfte. Nu skal vi først have ombudsmandens endelige redegørelse, og så vil jeg fremlægge lovforslag i denne folketingssamling.
Skal forældrene betale for kost og logi i forbindelse med lejrskoleophold?
- Jeg vil ikke gå ind i det. Der er ingen tvivl om, at undervisning er gratis, og det kan der ikke røres ved. Men der kan være alternative, supplerende aktiviteter som for eksempel rejser, der fortsat gerne skulle have en plads, og derfor må vi finde en balance.
Ombudsmandens kritik går på, at den nuværende lovgivning ikke giver mulighed for at opkræve penge af forældrene. Betyder det, at den nuværende delvise forældrebetaling er ulovlig?
Nej, ombudsmanden siger, at lovgrundlaget ikke er klart nok, og derfor stiler jeg imod at lave et lovforslag fra næste skoleår. Men vi vil ikke gribe ind nu, for der er formentlig truffet mange aftaler for dette skoleår.
- Hvordan vil du sikre, at ingen elever er nødt til at blive hjemme fra en rejse af økonomiske årsager?
- Det har man kunnet gøre gennem mange år, så hvis det udformes på en fornuftig måde, så kan der sikkert også findes en løsning på det.
- Men der er eksempler på elever, som har været nødt til at blive hjemme.
- Ja, og det er aldrig nogen god løsning, men alternativet er, at man stopper for alt, og så kan man overlade til de private skoler at have mulighed for at lave en række supplerende, spændende ting.
Anne-Marie Meldgaard, som er Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører, forstår ikke, at undervisningsministeren ikke vil stoppe den nuværende praksis med delvis forældrebetaling. Hun understreger, at Socialdemokratiet under ingen omstændigheder vil stemme for en lovændring, som gør forældrebetaling i folkeskolen lovlig.
- Der skal ikke betales for grundydelsen i den danske folkeskole. Hvis man begynder at skelne mellem udgifter til undervisning og andre dele i skolen, er vi ude på en glidebane. Hvad bliver så det næste, man skal betale til? Er det linealer og tavlekridt?
Hvordan kan man undgå, at nogle elever er nødt til at blive hjemme af økonomiske årsager?
- Netop ved at sige, at transport og ophold i forbindelse med ekskursioner i henhold til grundloven er en del af den offentlige forpligtigelse.
Betyder det, at Socialdemokratiet er imod at lade forældre betale for deres børns kost og logi under et lejrskoleophold?
- Ja.
Hvad er der så tilbage at forhandle om?
- En præcisering af, at det ikke er forbudt, at en klasse laver et arrangement, hvor overskuddet går i en kollektiv kasse, som kan forsøde tilværelsen under en tur. Det kan være en fodboldbillet eller en teaterbillet. Men det må ikke være tvang. Hvis en elev for eksempel ikke kan deltage i det arrangement, hvor klassen tjener penge, skal vedkommende ikke være afskåret fra at komme med. Det skal være en solidarisk ordning.
Undervisningsministeriet pointerer i sit svar på ombudsmandens kritik af forældrebetaling i folkeskolen, at man er klar over, at folkeskoleloven ikke giver hjemmel til at opkræve bidrag fra forældrene. Bidrag fra forældrene beror på en frivillig aftale imellem skole og forældre.
Den argumentation oplever Anne-Marie Meldgaard som ansvarsforflygtigelse.
- På den måde kan ministeren fralægge sig ansvaret, hvis der er nogen, som har besluttet noget lokalt. Og så er der ikke nogen ændring i forhold til den situation, som vi kender i dag.
Ingen brugerbetaling i folkeskolen
På baggrund af ombudsmandens foreløbige redegørelse om brugerbetaling i folkeskolen konkluderer DLF's hovedstyrelse, at kommunerne har pligt til at afholde alle udgifter til folkeskolen. Det vil sige, at kommunerne ikke har hjemmel til at kræve betaling for rejseudgifter, fortæring med videre til lejrskoler, skolerejser og lignende.
Skolebestyrelserne har efter Danmarks Lærerforenings opfattelse ikke hjemmel til at vedtage principper om brugerbetaling. Hvis den enkelte lærer er i tvivl i konkrete sager, anbefaler Lærerforeningen, at læreren henvender sig til skolens leder, der som kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant må træffe en afgørelse i sagen. Lærerforeningen understreger, at læreren skal følge de anvisninger, som skolens leder giver.