Madpakken - en hilsen hjemmefra

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Itimen lige før spisefrikvarteret bankede det på døren. Udenfor stod en dreng fra en af de store klasser med en plastikpose i hånden. Jeg genkendte ham. Det var Niels, min mors veninde Signes søn, og posen var til mig. I hele klassens påhør fortalte han, at min mor havde ringet og fortalt hans mor, at jeg havde glemt min madpakke . . .

Niels og hans familie boede meget tæt ved skolen, og madpakken i posen var resultatet af to bekymrede mødres nødplan. Signe havde gjort sig umage. Hendes husmoderskab skulle stå sin prøve over for et splejset tøsebarn, der i forvejen kunne drive sin mor til vanvid med sin kræsenhed.

Tandsmør og tand-dåseleverpostej mellem to halve stykker 'hjemmebagt' franskbrød fra bageren. (At leverpostejen var fra dåse, var et særligt plus i de 60'ere, der lå midt mellem Anden Verdenskrigs slagskygge og fremskridtet). Desuden en skive lyst rugbrød, hvor skorperne var fjernet - de er jo sarte, sådan nogle prinsessemælketænder - med saltkød, sky og karse på den ene halvdel og en mild Havarti på den anden. En chokoladekiks var stadig sprød i den ende, der ikke havde ligget i nærheden af skyen, og æblet havde en kind, der var så rød, at det måske var et forgiftet Snehvideæble.

Jeg vidste, at jeg burde være taknemmelig, men jeg smed alt undtagen æblet ud -det var alligevel for inciterende.

Signe var oppe imod umulige odds. Jeg kunne kun spise en madpakke, hvis min mor havde smurt den, og kun hvis brødet var mørkt fuldkornsrugbrød.

Meget har ændret sig siden da. Men for mig er fundamentet i en god madpakke stadig mørkt fuldkornsrugbrød og helst hjemmelavet.

Surdejsrugbrød (to styk)

Surdej - en opskrift, hvis man ikke kender nogen, man kan arve én fra:

5 g gær

2 dl yoghurt

1 dl varmt vand

2 dl sigtemel

1 dl rugmel

Rør gæren ud i yoghurten og det varme vand, tilsæt sigtemel og rugmel. Slå surdejen blank med en grydeske og lad den hæve under et fugtigt klæde i 24 timer ved køkkentemperatur.

Første dag (aften)

En portion surdej, 13 dl varmt vand, 3 spiseskeer honning, 4 spiseskeer salt, 1 flaske maltøl, 1,5 kg groft rugmel. Rør surdej, honning og salt ud i øllet og det varme vand. Tilsæt rugmel. Ælt dejen godt, den skal ikke kunne slippe fingrene. Lad den hæve i skålen under et fugtigt klæde natten over. Tag to håndfulde fra til surdej til næste gang. Opbevar den i køleskabet under løst låg.

Anden dag (morgen eller formiddag)

6 dl varmt vand, 1 kg skårne rugkærner, 2 håndfulde hørfrø. Tilsæt varmt vand, skårne rugkærner og hørfrø. Ælt godt og hæld dejen i to smurte eller slip-let rugbrødsforme. Stil dem til hævning i fem-seks timer. Sæt formene på risten i en kold ovn og bag rugbrødene i to timer og 45 minutter ved 175 grader. Hæld dem ud af formene og pensl dem med vand. Stil rugbrødene tilbage på risten i den varme ovn.

En surdej bliver bedre og bedre, jo flere gange man bruger den. Hver gang man tager en klump surdej fra, bør man vente tre-fire dage med at bage med den på ny, da den skal nå at syrne. En surdej kan stå op til 16-17 dage, før man bager med den igen. Rugbrød kan fryses og optøs i køleskabet.