Danmarks Lærerforening er på forundringsstadiet, når det gælder nye lønformer i folkeskolen. Antallet af uafklarede problemstillinger er omfattende, og der er lang vej igen, før man har fundet ud af, hvilken politik foreningen skal lægge sig fast på, når der skal indgås overenskomst næste gang. Et par ting er dog sikre.

Presset udefra for af få DLF til at gå med til en ændring af lønstrukturen er stigende, og en stor del af foreningens tillidsfolk er i dag parate til at diskutere, hvad der skal til af ændringer for at skabe den bedst mulige lønudvikling i fremtiden, også selvom det betyder indførelse af nye lønformer.

Diskussionslysten kom for dagen, da mere end 60 tillidsfolk i forrige uge var samlet til konference om lønstrategi og lønformer på Skarrildhus. Over tre dage blev fremtidens løn diskuteret på livet løs, og en række oplægsholdere, heriblandt menige lærere, børnehaveklasseledere, forskere, repræsentanter for andre faglige organisationer og de kommunale arbejdsgivere, havde lejlighed til at fremlægge deres syn på sagen.

Det var efter at have lyttet til disse oplæg og til tillidsfolkenes debat, at formanden for DLF's faglige udvalg, Stig Andersen, slog fast, at man befinder sig på forundringsstadiet.

- Jeg har oplevet en parathed til at diskutere lønstrategi og lønudvikling og til at finde ud af, hvordan man kommer videre. Det er her, vi er kommet til nu. Vi skal til at beskrive mulighederne over for medlemmerne, og det skal gøres meget åbent. Samtidig skal vi i forhold til offentligheden i gang med at forklare værdien af vores arbejde. Det drejer sig om at øge respekten for det professionelle lærerarbejde.

56 procent af de kommunalt ansatte skiftede lønsystem ved sidste overenskomst. Det er realiteten på lønområdet. Danmarks Lærerforenings medlemmer kan derfor let komme i klemme, når de kommunalt ansattes organisation KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) skal i gang med at forhandle overenskomst næste gang.

Et andet problem drejer sig om, at der i forbindelse med den sidste overenskomst ikke blev taget hensyn til de særlige forhold, der er på undervisningsområdet. Nogle af elementerne i det nye lønsystem - for eksempel resultatløn - er svære at fordøje for mange lærere, der frygter, at de vil skade fællesskabet og arbejdsformen på den enkelte skole. Desuden kan disse lønformer måske gøre lærerne for afhængige af de kommunale arbejdsgivere. Skal der indføres et nyt lønsystem for folkeskolen, skal der derfor skabes en helt ny model.

Et tredje problemfelt handler om forholdet mellem forskellige grupper af lærere. Det nuværende lønsystem har indbygget store lønforskelle mellem unge og ældre lærere. Forskelle, der forstærkes på grund af ændrede ansættelsesvilkår, og som derfor kan resultere i en intern interessekonflikt. Dertil kommer, at en stor del af en lærers jobforløb tilbringes på sidste løntrin uden mulighed for at få mere i løn.

Der kunne nævnes mange andre områder, der påkalder sig opmærksomhed. Det var da også en bred vifte af emner og synspunkter, som tillidsfolkene kastede sig over på konferencen. Gregers Winther, Vesthimmerlands Lærerkreds, var for eksempel bekymret for den forestående medlemsdebat:

- Jeg har to pinde på mit papir. Den ene er, at lærerne i fremtiden skal have en lønudvikling, der som minimum svarer til lønudviklingen på det øvrige offentlige og det private arbejdsmarked. Den anden er, at der skal være tale om en lønudvikling, der skal være anderledes, end den er nu. Hvis vi skal have en lønudvikling, der er bedre, skal vi kunne bevise, at vi er det værd ude i kommunerne. Kernen i det hele er, hvordan vi får skabt den nødvendige medlemsdebat og reelt får medlemmernes holdning frem i lyset. Vi kan ikke bare vente på, at diskussionen kører på medlemsmøder. En meget stor del af DLF's lærere har ikke forholdt sig til lønsystemet.

Problemerne ved de modeller, som KTO og Kommunernes Landsforening forhandlede sig frem til ved sidste overenskomst, optog formanden for DLF's pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe:

- Når vi er nødt til at gå ud og diskutere en undervisermodel, så er det ikke, fordi vi har drømt om, at vi gerne vil have et nyt lønsystem. Det er for at undgå, at man lægger en normalmodel fast, som vi kun kan småjustere på. Hvis der ikke er indbygget flere anciennitetsstigninger og løn hen over et længere forløb, så risikerer vi at gamble vores undervisningsmæssige uafhængighed væk. Vi kommer for tæt på vores kommunale arbejdsgivere og på vores institution og vores arbejdsleder. Så må vi ud og gøre vores hoser grønne og høre, hvad er det egentligt, de gerne vil have, hvis vi skal have gaflet løn til os. Vores hovedproblem er at skabe forståelse for, at der skal være en grundmodel for undervisere, som alle parter i det lange løb får det bedste ud af.

Formanden for Brønderslev Lærerkreds, Kjeld Mortensen, kom ind på interessemodsætningen mellem unge og ældre lærere.

- Da vi var unge lærere, tror jeg, at vi alle sammen drømte om et andet lønsystem. Det gjorde jeg i alt fald. Vi er en stor gruppe, der nu har glemt drømmen, men om nogle år har vi måske igen rigtig mange, der drømmer om den højere løn.

Det troede hovedstyrlesesmedlem Lotte Lange ikke på:

- Jeg syntes godt, at jeg kunne acceptere tingenes tilstand, da jeg var ung lærer. Som bekendt er forventningens glæde nogle gange den største. Vi løser kun nogle af de problemer, som lærerne har, ved at ændre lønsystemet på det punkt. Man bliver ikke lykkelig, hvis man begynder på en bestemt løn og så efter et stykke tid går i stå. Vi bliver nødt til at fortælle, at vi ikke kan opnå et system, hvor man bliver ved med at stige hele vejen igennem. Nogle skal stige, og det skal andre ikke. Det her drejer sig om en anden fordeling og ikke om flere penge.

Formanden for Roskilde Lærerforening, Niels Thulin, ville gerne være med til at kigge på et nyt lønsystem.

- Behovet for et nyt lønsystem har vist sig. Folk går lønmæssigt for hurtigt i stå og har ikke muligheden for at komme videre. Det, der er lavet i forbindelse med Overenskomst 97, tyder på, at lønnen i fremtiden bliver endnu mere indsnævret, så folk har endnu hurtigere mulighed for at gå i stå. I den sammenhæng er jeg af den overbevisning, at vi får brug for resultatløn. Den har man brug for, når folk har nået et sluttrin. Her er der mulighed for at lægge et eller andet tillæg til. Jeg taler ikke for, at man skal gå ind og måle lærernes indsats. Man kan også snakke proces. Men lad os bare bruge begrebet resultatløn.

Bent Poulsen, Sønderborg Lærerkreds, hører til de indædte modstandere af et nyt lønsystem.

- Mange mener, at vi skal ud og fortælle medlemmerne, at det er helt utroligt, at vi eksisterer som stand med det lønsystem, vi har i dag. Lad os i stedet bare tage den med ro. Lad bare de andre organisationer og arbejdsgiverne få lov til at vise, at skidtet ikke fungerer. Så har vi en chance for at få tingene på plads i 2001 og 2003. Jeg har aldrig tænkt på, at vi havde behov for et andet lønsystem, før der var en fra Kommunernes Landsforening, der sagde det.

DLF's næstformand, Tom Egholm, er overbevist om, at lønudviklingen hænger nøje sammen med det lønsystem, DLF beslutter sig for.

- Vi skal naturligvis ikke overgå til nye lønformer, kun fordi arbejdsgiverne synes, det er en god ide. Men vi skal selvfølgelig undersøge, om der kan være nogle fordele for os i et nyt lønsystem. Tiden er slet ikke inde til, at vi lægger os fast på, at vi skal have et nyt lønsystem. Vi lægger op til at drøfte og diskutere, hvad der skal ske. Vi må forholde os til realiteterne, og en af realiteterne er, at det under det nuværende lønsystem kan blive særdeles vanskeligt at hente de lønstigninger, som jeg tror, at vores medlemmer vil stille krav om. Det er et spørgsmål, om vi kan undgå stagnation eller tilbagegang i forhold til andre personalegrupper, hvor hovedparten af andre organisationer i KTO lægger al deres energi i nye lønformer.jk