Anmeldelse
Vild med fællesdanse
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tolv danse af vidt forskellig oprindelse, men alligevel med mange fællesnævnere: Først og fremmest meget enkle danse - og derfor danse, der kun kræver kort instruktion. Alene af den grund er dansene oplagte at tænke ind i den obligatoriske musikundervisning.
Som forfatteren skriver, er det danse, hvor man giver hånd til mange, og dermed danse, der vil være velegnede til at ryste en gruppe sammen eller styrke fællesskabsfølelsen i klassen, ved forældremødet eller i sammenhænge, hvor børn og voksne deltager sammen.
Instruktionen er kort og præcis; meget overskueligt opstillet grafisk og med fine tegninger, der visualiserer elementer af dansen og således gør det nemmere at "tænke" dansen igennem i forberedelsen.
Rundkredsdanse med og uden partner, partnerklap, armkrog, tramp og knips er grundelementer i dansene, der, som musikken, er traditionel folkekultur fra Sydsjælland, Serbien, Rusland, Amerika og mange andre steder.
Forfatteren skriver meget befriende i forordet, at hvis situationen og eleverne kræver det, kan dansene ændres efter behag. Det vigtigste er, at eleverne og læreren har gode oplevelser med musikken og dansen.
Musikken er vedlagt på cd; velspillet og meget anvendelig.
Brugbart i hele skoleforløbet.