"Livsberigende Uddannelse" handler om at fremelske en skole, hvor alle - elever og ansatte - får deres behov opfyldt. Vejen til den skole er gennem "Ikke Voldelig Kommunikation" (IVK), på dansk ofte kaldet "girafsprog".

Principperne for IVK går igen fra tidligere udgivelser af M.B. Rosenberg: At skille observation fra evaluering, at give udtryk for egne følelser og behov og at turde fremsætte anmodninger i stedet for krav. Alt sammen væsentlige elementer i IVK, kombineret med evnen til at lytte empatisk.

Målet er at opnå partnerskab mellem elev og lærer. Et partnerskab, hvor elevens eget valg af mål danner grundlag for elevens læring.

"Det skal du, fordi jeg siger det", er ikke godt nok. Læreren er forpligtet til at kunne argumentere for de mål, han eller hun foreslår, til at lytte til elevernes ønsker og give dem valgmuligheder. Det betyder varierede målsætninger ud fra elevernes til- og fravalg, men også et andet drev på elevens arbejde. Et "nej" anses som udtryk for et skjult behov, og det er lærerens opgave at søge indsigt i det skjulte behov, der ligger bag "nej'et".

Hele tonen i bogens "ikkevoldelige kommunikation" kan indimellem virke lidt for terapeutisk, så man tænker, at eleverne må løbende skrigende væk, hvis lærerne taler sådan til dem. Så den kunstneriske udførelse kan forfines.

Men helt grundlæggende er bogen provokerende rigtig i sit udsagn og derfor værd at læse.