Edeltraud Elsner-Lakeberg er tjeneste-mandsansat lærer på deltid i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, og hun føler sig snydt. Når hendes fuldtidsansatte ofte mandlige kolleger har overarbejde, får de overarbejdsbetaling efter tre ekstra timer per måned. Det gør hun ganske vist også, men eftersom hun har færre undervisningstimer, end de har, er tre timer en procentmæssigt meget større udvidelse af hendes arbejdstid. Og EF-Domstolen giver hende ret EU-landene må ikke have nationale bestemmelser, som betyder en unødvendig forskelsbehandling, der rammer væsentligt flere kvinder end mænd.

Og som danske lærere på deltid ved alt om, så siger arbejdstidsaftalen, at først når man har passeret arbejdstiden for en fuldtidsansat, begynder man at optjene 50 procent ekstra afspadsering.

»Lærere på deltid har jo tit huller i skemaet og bliver bedt om at tage vikartimer. Jeg kan sagtens forstå, hvis deltidsansatte lærere føler, at det er en mærkelig regel. De oplever jo den arbejdstid, de har bedt om, som deres fuldtidsnorm«, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, og tilføjer: »Det er da min klare fornemmelse, at det her rammer væsentligt flere kvinder end mænd«.

Han har nu bedt den fælleskommunale forhandlingsorganisation KTO om at undersøge, om den nye EF-dom kan overføres til danske forhold. Under alle omstændigheder står ensartet overarbejdskompensation til deltidsansatte og fuldtidsansatte på Lærernes Centralorganisations liste over krav ved de overenskomst-forhandlinger, som går i gang den 8. oktober. I Danmark implementeres EU-direktiver på arbejdsmarkedsområdet gennem aftaler, så hvis dommen betyder, at lærernes arbejdstidsaftale er i strid med EUs ligelønsdirektiv, så skal den ændres ved overenskomstbordet.

Ligner ikke tidligere domme

Men hos lærernes forhandlingsmodpart, KL, tror chefkonsulent Henrik Schilder ikke umiddelbart på, at dommen kan overføres til danske forhold, fordi der tidligere har været afgørelser ved EF-Domstolen, der netop handlede om arbejdstidsregler som de danske, hvor man først får overtidsbetaling, når man passerer fuldtidsnormen. Dengang vurderede domstolen ikke, at reglerne var diskriminerende:

»Det handler om at finde en balance, så deltidsansatte ikke har mere gunstige vilkår end fuldtidsansatte. Hvis vilkårene for deltidsansatte bliver betragtet som mere favorable end vilkårene for fuldtidsansatte, vil man formodentligt begrænse antallet af deltidsstillinger. Det vil gøre livet besværligt for unge mødre, der gerne vil gå på deltid«, siger Henrik Schilder, som også vil gå i gang med at kigge nærmere på dommen i sammenligning med tidligere afgørelser. Reglen om, at deltidsansatte ikke får overarbejdskompensation, før de når op på fuld tid, gælder ikke kun lærerne, men er generel på det danske arbejdsmarked.

Anders Bondo Christensen er ikke bekymret for, om en forbedring af vilkårene for lærere på deltid vil gøre det sværere at få deltidsansættelse:

»Jeg tror ikke, der er nogen skoleledere, der ligefrem spekulerer i, at deltidsansatte er billige vikarer«, siger han.

Det første forhandlingsmøde mellem Lærernes Centralorganisation og KL finder sted 8. oktober følg forhandlingerne på www.folkeskolen.dk/OK05

kravn@dlf.org