Et vantro smil. Sådan kan man bedst beskrive rektor for CVU Syd Hanne Helleshøjs reaktion, da hun fik afslag på, at danske lærerstuderende kunne tage et fag på engelsk med kineserne i den internationale klasse.

»Jeg har nogle studerende, som gerne ville have den ekstra dimension ind i deres uddannelse, at de samtidig lærte om en anden kulturel baggrund. Derfor ville de tage geografi sammen med kineserne også for at blive bedre til engelsk. Den danske folkeskole er jo ikke længere en entydig størrelse. Der kommer også børn med en anden kultur end dansk. Derfor synes jeg, at det kunne være relevant, at de danske lærerstuderende kunne få en bedre kulturforståelse ved at gå sammen med kineserne i bare et enkelt fag. Der er jo ikke tale om, at de så ikke kan undervise i en dansk folkeskole bagefter. Men jeg fik afslag fra Uddannelsesstyrelsen. En dansk læreruddannelse foregår udelukkende på dansk«, fortæller Hanne Helleshøj.

Deraf det vantro smil. Bag festtalerne om internationalisering ligger nogle regler, som i praksis spænder ben for de pæne ord, mener hun.

Hanne Helleshøj understreger, at den engelsksprogede uddannelse er en præcis oversættelse af den danske, hvor de danske kundskabsmål simpelthen er oversat til engelsk og hvor faget dansk er erstattet af engelsk og opnormeret til linjefag.

Jurist i Uddannelsesstyrelsen Kirsten Lippert henviser til folkeskolelovens bekendtgørelse om eksamen på læreruddannelsen og forklarer, at læreruddannelsen og pædagoguddannelsen skal foregå på dansk, fordi de skal kunne virke i den danske folkeskole. Derfor må de studerende ikke tage fag på engelsk.

»Sådan er reglerne. De kan godt tage enkeltfagene på engelsk, men så har det ikke noget med læreruddannelsen at gøre«, siger Kirsten Lippert.

folkeskolen@dlf.org