OECD siger det, Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlandsk Økonomi siger det. Og den ansvarlige minister for skolen siger det: landets økonomiske situation gør, at der skal prioriteres hårdt, og det betyder, at skolevæsenet skal prioriteres politisk og økonomisk højt. Grønland skal satse på folkeskolen.

'Selvfølgelig ville jeg da gerne udvikle universitetet og andre uddannelsesområder. Uddannelse og atter uddannelse er nøgleordene, men Grønlands økonomiske situation gør, at vi ikke har ressourcer til det hele. Der skal prioriteres. Nu gælder det den gode folkeskole - Atuarfitsialak', siger undervisningsminister Lise Lennert, der repræsenterer partiet Siumut. Lise Lennert er tidligere skoleinspektør og uddannet fra Hellerup Seminarium i 1970.

I september holdt Grønlands regering (Landsstyret) en stor skolekonference i Kangerlusuaq (Søndre Strømfjord). Der var gæsteforelæsere fra Alaska, Canada, Norge, New Zealand og Danmark, og i fem intensive døgn diskuterede politikere, skolefolk og skolebestyrelsesmedlemmer, hvordan en grønlandsk kvalitetsskole skal være.

Efter konferencen talte Folkeskolen med ministeren.

'Folkeskolen har meget høj prioritet i regeringskoalitionen', siger hun.

'Nu tager vi fat på en reform. Det vil tage 10, 20 eller måske 30 år. Men de næste to til tre år bliver meget afgørende, og faktisk er vi allerede godt i gang. Enhver leder ved, hvem der er skolens ti bedste lærere, som han kan satse på. Det er dem, der skal trække reformen i gang. Og så gælder det om at organisere hverdagen på skolerne, så lærerne ikke belastes for meget'.

Fiasko for delt skole

Den grønlandske skole har fejlet både i for- og udskolingen, mener Lise Lennert.

'Når det gælder forskolen, er der et alt for skarpt skel mellem 1. og 2. klasse. Vi skal have et sammenhængende forskoleforløb, der hedder 1.-2.-3. klasse, og muligvis skal en del af 4. med, det véd vi ikke endnu. En arbejdsgruppe, der nu nedsættes, skal komme med et forslag til en model på dette område'.

I udskolingen er strukturen også utilfredsstillende. Ordningen med opdeling i almene og udvidede klasser er aldrig kommet til at fungere tilfredsstillende.

'Vi har oplevet en fiasko med a-linjen. Skolen har ikke været dygtig nok til at give eleverne det, de har brug for, så hele udskolingen og brobygningen til erhvervslivet skal helt ændres. 12.-klasserne er vi formentlig færdige med, dér er udbyttet ikke stort nok. Og de sidste tre år er efterskolerne blevet en rigtig succeshistorie, hvor vi har sendt 700-800 unge af sted'.

'Jeg hører gentagne gange, at der var nogle meget fine kvaliteter i vores forrige forordning, hvor de unge blev i samme klasse, uanset om de fagligt var på a- eller u-niveau. Man havde fælles timer i ikke-prøvefagene. Det gav sammenhold, og det sorterede ikke eleverne. Samtidig véd de unge jo udmærket, hvordan deres faglige muligheder er. Den enkelte kan selv sammensætte sin uddannelsespakke, så hvis det unge menneske føler, at han eller hun er stærk nok til at klare udvidet matematik, men måske kun dansk eller engelsk på grundniveau, så var det muligt. Det har nogle menneskelige værdier, som jeg tror på. Så jeg sigter på en forordning, der ligner den gamle på det område', siger Lise Lennert.

Og hun får støtte fra lærernes fagforening, Imak.

'Grønlands folkeskole fungerer ikke, som det foregår nu, der bør ændres på opdelingen i en a- og en u-linje', siger formanden, Claus Jochimsen.

'Ideen var, at der skulle tilbydes noget praktisk og erhvervsrettet på den almene linje, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Der foregår en boglig undervisning som i u-klasserne, bare på et lavere niveau. Og eleverne på u-linjen har jo også brug for det erhvervsrettede'.

Men ideen om at afskaffe opdelingen i en udvidet og en almen linje får ikke støtte på Grønlands østkyst.

'Det faglige niveau er katastrofalt ringe i megen undervisning i folkeskolen. Og den skal bankes opad', siger Laurits Bloch, kommunaldirektør i Ammassalik.

'Jeg er sikker på, at en afskaffelse af opdelingen mellem eksamensklasser og almene klasser hos os vil være et tilbageskridt. Som vi har det nu i kommunen, oplever vi en støt stigning i beståede prøver', siger han.

Kommunens ledende skoleinspektør Steen Egede bakker op.

'Det vil være en social katastrofe at afskaffe u-klasserne og igen gøre det frivilligt for eleverne, hvilke fag de vil til prøve i', siger han og advarer mod tidligere tiders slendrian, hvor lærere anbefalede hovedparten af eleverne at lade være med at gå til den afsluttende prøve.

'Vi er på vej opad nu, men der er langt igen. Man skaber ikke en moderne grønlandsk skole ved bare at kopiere noget, som fungerer godt i Danmark. Der er langt fra Ammassalik til Danmark, og der er langt til Landsstyret i Nuuk. Jeg forstår ikke, at undervisningsministeren eller andre deltagere i Hjemmestyrets store skolekonference kan konkludere, at linjedelingen skal ophæves. Det var det stik modsatte, vi fortalte dem'.