På Grønland er undervisningssproget grønlandsk med dansk som første fremmedsprog. Der er gratis obligatorisk skolegang i ni år. 1. til 11. klasse hedder normalforløbet i Grønland. Det svarer stort set til den danske skoles forløb fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. De første tre år kaldes forskolen. Første fremmedsprog er dansk, og de to sidste år deles eleverne i en a- og u-linje - almen og udvidet. Privatskoler findes ikke.

Stadig behov for danskere

DDen sidste danske lærer skal til Grønland ved århundredskiftet, sagde den daværende viceskoledirektør i Hjemmestyret i Nuuk til Folkeskolen i 1986.

Århundredskiftet er nu. Og i dag er omkring 220 danskere kolleger med godt 800 grønlændere. Landet mangler omkring 300 lærere, og Hjemmestyret annoncerer livligt efter danskere. Mange af underviserne er ikke seminarieuddannede, det er de såkaldte 'timelærere'.

'Der vil blive ved med at være brug for danske lærere, som har lyst til og mod på at arbejde i vores folkeskole', siger Grønlands undervisningsminister, Lise Lennert.

'Hvis jeg tænker optimistisk, så kan vi måske undvære danskere om tyve år', siger hun.

'Men det er min personlige erfaring gennem snart 30 år i folkeskolen, at grønlændere og danskere kan inspirere hinanden. Vi kan bruge hinandens stærke sider. Hvis jeg ikke havde haft danske kolleger som samarbejdspartnere og modspillere, så havde jeg fået langt færre udfordringer'.

Uddannede nok om ti år

Om ti år vil der være uddannede lærere nok i Grønland, spår Arkalo Abelsen, der er rektor for Ilinniarfissuaq, Grønlands Seminarium i Nuuk.

'Ved at profilere læreruddannelsen lidt tydeligere i befolkningen tror jeg, at seminariet kan optage omkring 40 studerende centralt om året og et tilsvarende antal hvert andet år på den decentrale uddannelse, så vi kan klare folkeskolens behov om ti år', siger han.

'Men personligt håber jeg, at vi fortsat vil modtage kolleger fra Danmark, for det er værdifuldt og inspirerende'.

Arkalo Abelsen håber, at Danmark vil gøre fremmedsprogspædagogik obligatorisk i den danske læreruddannelse. Det har landet behov for som et multikulturelt samfund, mener han og trækker parallellen til Grønland:

'I mange år har vi gjort den fejl, at mange danske lærere har betragtet danskundervisningen heroppe som modersmålsundervisning. Når de underviser i engelsk, forholder de sig til, at det er et fremmedsprog for børnene. Men dansk har per definition været modersmålsundervisning, bare på et lavt niveau. Den samme fejl har vi grønlændere gjort, når vi skulle undervise dansksprogede i grønlandsk'.-th

To grønlandske læreruddannelser

Man kan uddanne sig til lærer på to måder i Grønland - 'centralt' på fire år og 'decentralt' på fire et halvt år.

Den centrale læreruddannelse foregår på Ilinniarfissuaq, seminariet i Nuuk, som blev oprettet i 1845.

De studerende på den decentrale uddannelse er typisk lidt mere modne folk, der måske har en anden uddannelse i forvejen, og som så har arbejdet nogle år som timelærer - uuddannet underviser.

Studiet begynder med fem ugers internatkursus om pædagogik og didaktik. De næste to et halvt år er den studerende så timelærer på en skole med 8-12 ugentlige timer. Derudover følger man fast en uddannet lærer et antal timer og skal parallelt hermed løse en række opgaver via Internettet. Seminariet udstyrer hver studerende med en computer og betaler alle udgifter til forbindelsen. En gang om året er der et internat på seminariet, og mindst to gange årligt får den studerende en uges besøg af en af seminariets lærere.

'Hvis vi ser bort fra de indledende tekniske problemer, så har vi rigtig gode erfaringer med fjernundervisningen via Nettet', siger seminariets rektor, Arkalo Abelsen.

Den decentrale uddannelses sidste to år foregår på seminariet, hvor man tager to linjefag og går sammen med den centrale uddannelses studerende.

Læs mere om Grønlands læreruddannelse på www.ilinniarfissuaq.gl

Så mange lærere

Der er 1.005 fuldtidslærerstillinger i Grønlands folkeskole, og arbejdet er fordelt på cirka 1.050 personer, heraf godt 300 timelærere uden læreruddannelse.

80 procent af dem kan undervise i og på grønlandsk.

17 skoleinspektører er grønlandsksprogede, og ni taler kun dansk. Ni viceinspektører er grønlandsksprogede, og 13 er det ikke. De øvrige af landets 85 skoler er så små, at ledelsen varetages af en skoleleder, det vil sige en lærer, der er tillagt ledelsesfunktionen.

Kilde:

Grønlands Undervisningsministerium