Anmeldelse

Elefant / Kæmpepanda / Slange

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret
Elefanter og slanger er dyr, der fascinerer alle uanset alder, og fandtes der pandaer her i landet, er der ingen tvivl om, at det også ville gælde dem. Udgangspunktet for bøgerne i denne serie er dyr, man kan finde rundt om i de zoologiske haver forskellige steder i verden. I bøgerne beskrives de enkelte dyrs liv, som det nu former sig både i naturen og i fangenskab. Bøgerne er ens i opbygningen. Der startes således med en generel beskrivelse af det enkelte dyr, hvorefter der fortsættes med yngel og føde for til sidst at slutte med et faktaafsnit om dyret. Bagerst findes henvisninger til supplerende litteratur og internetsider, ligesom der også her findes en ganske udmærket ordliste, hvor nogle af de sværere ord står grundigt forklaret. Teksten er let at gå til, selv for en utrænet læser, ligesom der også er mange gode billeder og illustrationer til at underbygge indholdet. Bøgerne egner sig glimrende til begyndende faglig læsning og skal derfor bruges tidligt i skoleforløbet.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.