Vilkårene for lærere rundt omkring på frie grundskoler, produktionsskoler, specialskoler og andre steder, hvor medlemmerne af Lærernes Centralorganisation (LC) arbejder, bliver mere og mere forskellige. Derfor er det stadig vigtigere at få koordineret forhandlingerne.

Sådan lyder i korte træk budskabet til den absolut største gruppe i LC, Danmarks Lærerforening, fra de øvrige lærere. De tre øvrige organisationer havde anbefalet deres medlemmer at stemme ja til forligsmandens skitse ved forhandlingerne i foråret. Men alligevel kunne de blive tvunget i konflikt, hvis DLF's nej havde ført til en strejke.

'Aftalerne fjerner sig mere og mere fra hinanden. Hvis vi skal styre i stedet for bare at reagere på arbejdsgivernes udspil, må vi koordinere meget bedre. Denne gang blev vi nødt til at sende den generelle del af aftalen med staten til afstemning alene. Det gav mildt sagt dønninger i medlemsskaren', sagde formand for Frie Grundskolers Lærerforening (FGL), Arne Pedersen, ved en konference, hvor organisationerne i LC skulle evaluere forløbet omkring overenskomstafstemningen. Han tilføjede, at formændene for DLF altid havde prioriteret samarbejdet i LC højt, mens han ikke havde indtryk af, at det samme gjaldt hovedstyrelsen. For ham er skrækscenariet, hvis hverken formanden eller hovedstyrelsen i DLF vil engagere sig i LC.

Sammen med de øvrige oplægsholdere understregede Arne Pedersen, hvordan man på forhånd havde regnet med, at det ville blive en ret udramatisk overenskomstfornyelse. Men sådan gik det langtfra.

'Vi har i de senere år oplevet, at Finansministeriet ønsker, at vilkårene for vores lærere skal til at adskille sig væsentligt fra folkeskolelærernes', tilføjede han.

Formanden for LVU, som organiserer blandt andre undervisere i ungdomsskoler og undervisere af voksne indvandrere, Hanne Pontoppidan, mindede om, at nogle organisationer havde følt sig kørt over af de andre, da deres nej blev vendt til et ja, fordi afstemningerne blev kædet sammen. (I DLF stemte næsten 90 procent nej til forligsskitsen. Redaktionen).

'Vi er nogen, som har prøvet det før, skal jeg hilse og sige. Vi stemte ja, men ville loyalt have deltaget i en konflikt, hvis folkeskolelærernes nej var gået igennem. Den store forskel er dog, at vi selv har ønsket en sammenkædning, fordi vi mener, at det stiller os bedre', sagde hun.

Arbejdsgiverne er allerede ved at lægge op til store problemer ved forhandlingerne i 2005, mener hun.

'Når man ser på, hvordan arbejdsgiverne har forvaltet Ny Løn, er de allerede ved at afgøre, hvordan den næste forhandling kommer til at ende. For hvis de ikke får mere styr på det, får de en konflikt', sagde hun. Leif Sort, formand for lærerne ved specialskolerne, S-81, havde også anbefalet sine medlemmer at stemme ja, men måtte se sig majoriseret af DLF.

Han foreslog, at der i fremtiden skal være en fælles finansiering af en eventuel konflikt, så man bedre kan udtage små områder til konflikt uden at tømme et lille forbunds strejkekasse.

'Ikke fordi vi vil have tilskud. Men netop fordi arbejdsgiverne går efter en del og hersk-strategi, kunne det være praktisk, hvis man kunne udtage for eksempel hele vores område alene til en konflikt', sagde han.