Kursus om miljøundervisning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
'Forbrug og indkøb på skoler - Miljøundervisning og Det Grønne Islæt' er overskriften på et pilotkursus. Målet er at udvikle miljøundervisningen i forbindelse med indkøb og forbrug. Samtidig går det ud på at udvikle og styrke samarbejdet på den enkelte skole. Det er CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) og CVU København og Nordsjælland, der står for kurset. Kurset er planlagt over to forløb, et tredagesforløb og senere et todagesforløb. Første del finder sted i slutningen af januar på Danmarks Pædagogiske Universitet i København.
Kurset er gratis, og der er plads til 26 deltagere. Du kan høre mere hos Lis Husmer, CASA, på telefon 3332 0555 eller lis@casa-analyse.dk