Jeg vil altså ikke have, at I kører de der løsrevne forslag fra Venstre og Konservative om standardiserede nationale test af på mig, siger Margrethe Vestager.

Folkeskolen er på ministerkontoret i anledning af Folketingets åbning og beder blandt andet om en kommentar til de senere ugers debat om F2000 og opstramning af læseplaner.

'F2000 handler ikke om en generel faglig opstramning, men blandt andet om, hvorvidt de eksisterende læseplaner er fornuftige og tydelige nok i forhold til det arbejde, der skal gøres i kommuner og skoler'.

I lægger altså ikke op til en generel opstramning, så færdighederne skal komme hurtigere, eller der bliver fyldt mere stof på tidligere?

'Nej, ideen med F2000-arbejdsgruppens kommissorium var ikke at sige 'Hov! Det står forfærdeligt til med fagligheden, nu må vi sandelig have fat i den'. Det var en langt mere principiel indgang til, hvordan vi sørger for, at de centrale kundskaber og færdigheder (CKF) rent faktisk betyder noget i forhold til det faglige hierarki og den måde, læseplanerne bliver udmøntet på, når de er vedtaget lokalt'.

Test afslører intet

Arbejdsgruppen foreslår, at man hvert andet år skal kontrollere, hvordan det står til med elevernes færdigheder. Det ligner en direkte oversættelse fra USA, hvor man tester 'Key-stage'-niveauer hvert andet år. Hvis det sker, så betyder det en stramning - uanset om man ønsker det eller ej.

'Det er ikke det, det handler om. CKF handler måske nok om, hvad børnene skal kunne. Men de er primært en forpligtelse for skolen og ikke en skyld, man lægger på det enkelte barn. At hvis du ikke lever op til det og det, når testen kommer, så skal vi sandelig komme efter dig'.

Samfundet skylder børnene, at skolen er bevidst om, hvad det er for mål, den har. Så kan lærerne langt bedre tale med forældrene og barnet om, hvordan det ser ud, og hvor man er henne, mener ministeren.

'Med al respekt synes jeg, det er at reducere diskussionen om folkeskolens udvikling at trække et amerikansk for slet ikke at sige engelsk system op af hatten. Man polariserer diskussionen og fremkalder en frygt for overhovedet at gå ind i den, fordi man har meldt et skrækscenarie ud, som den påståede modstand menes at være på vej hen imod'.

'Det er simpelthen ikke rimeligt i forhold til den grundlæggende idé om, at det er en fælles skole, og vi har et fælles ansvar for dens udvikling'.

'Det er rimeligt, at man - elev, forældre og lærere - forholder sig til, hvor eleven er på vej hen. Jeg tror bare ikke på, at de test ville vise det. Jeg kan ikke se, at nationale test, som kan afsløre, hvor eleven stod eller ikke stod ved udgangen af de forskellige forløb, kan bruges til noget fornuftigt. Jeg er imod de test og imod statistikker med sammenligninger'.

Uddannelse har en egen berettigelse

For godt et år siden udsendte Finansministeriet og Undervisningsministeriet rapporten 'Kvalitet i uddannelsessystemet'. Tanken med projektet er 'at belyse kvaliteten i uddannelsessystemet - først og fremmest i relation til dets virkninger på samfundsøkonomien', står der i kommissoriet.

Sammenligner man rapportens anbefalinger med undervisningsministerens uddannelsespolitiske initiativer, er der pæn overensstemmelse. En af anbefalingerne har for eksempel overskriften 'Styrket målfastsættelse i folkeskolen'.

Hvilken rolle spiller den rapport for din måde at tænke uddannelsespolitik på?

'Den spiller den rolle, at den forsøger at belyse en samfundsøkonomisk side af uddannelsen. Og det er jo en dimension ved uddannelsen. Men den siger ikke noget om uddannelse som sådan. Den siger slet ikke noget om uddannelse som noget selvbærende med en egen berettigelse, som jeg tror bliver en stadig mere afgørende forudsætning for at deltage aktivt som borger i et samfund'.

'Det er legitimt at gøre sig samfundsøkonomiske overvejelser, når vi her i kongeriget vel alt i alt bruger et beløb på den rigtige side af 80 milliarder, og dermed mener jeg over 80 milliarder, på uddannelse', slår Margrethe Vestager fast.

'Men', fortsætter hun, 'man kan ikke føre uddannelsespolitik på basis af samfundsøkonomiske overvejelser'.

'Det vil ikke kun betyde devaluering af folkeskolen. Det vil betyde, at man taber hele uddannelsesforståelsen på gulvet. Jeg tror ikke, man kan engagere sig i uddannelse af samfundsøkonomiske grunde'.

Så taber vi folkets skole på gulvet

Den radikale undervisningsminister Kresten Helveg Petersen ville aldrig have sagt 'skolens brugere'. Det hører man folk i ministeriet sige i dag - er det udtryk for en ny forståelse af skolen i dag i regeringen?

'Ikke hos undertegnede. Med ordet 'bruger' er man inde i en billeddannelse, som handler om virksomhedsdrift, og folkeskolen er ikke en virksomhed - og kan ikke blive det. Selvfølgelig skal den drives økonomisk ordentligt, men det er noget helt, helt andet end virksomhedsdrift', svarer Margrethe Vestager.

Det er helt afgørende, at skolen bygger på en forudsætning om deltagelse, mener hun.

'Man bruger ikke folkeskolen, man er selv en del af den. Man tager del i det livsfelt, som skolen er. Vil man reducere børn og forældre til brugere, så har man også skrevet dem ud af det, som er relevant for skolens udvikling. Så taber vi folkets skole på gulvet'.

Kan du bekræfte, at man her i ministeriet arbejder på at ændre loven, så der fremover skal sidde lokale interesseorganisationer og arbejdsgivere i skolebestyrelserne?

'Det kan jeg ikke, nej'.

Kan du afkræfte det?

'Det er et stort hus, og da vi ikke er noget meningstyranni, så ved jeg ikke, om man et eller andet sted har drøftet den idé ude blandt de mellem 800 og 1.000 mennesker, der virker i Undervisningsministeriet. Men det er ikke noget, jeg er optaget af, eller som har været oppe at vende på mit bord. Det har været fremme i debatten, men jeg går ikke ind for det'.

'Der er logik i at bruge lokalsamfundet i undervisningen, men det er noget helt, helt andet end at sige, nu må vi have, hvad man kunne kalde aftagerne - for at blive i det der lidt mærkelige virksomhedsbillede - helt ind på skolen'.

'Jeg mener, at folkeskolen har en egenberettigelse. Nok rækker den frem mod videre uddannelse, arbejdsliv, samfundsliv og det at være en deltagende borger. Men den skal jo også være der nu. Skolen skal være et hverdagsrum for børn, som bruger næsten hele deres barndomsliv der'.

'Derfor hviler det i sig selv. Folkeskolen er et af de steder, hvor der er et meget stort bidrag til opdragelsen, et meget stort bidrag til dannelsen af det enkelte barn. Jeg kan ikke se, at vi som land har nogen som helst interesse i at reducere det. Det er så afgørende for vores nationale identitet, at der er et fælles sted, en fælles referenceramme'.

Dannelse er ikke gammeldags

Nogle opfatter 'dannelse' som noget lidt altmodish. Uddannelse handler om kvalifikationer til erhvervslivet, siger de.

'Efter min mening er det altmodish at tale om faglige kvalifikationer som modsætning til personlig dannelse. Den moderne uddannelsestænkning peger på, at der skal være en såkaldt integreretsamtidighed af den faglige udvikling, den personlige dannelse og den sociale kompetence'.

'Det er en kunstig polarisering at sige faglighed eller personlig dannelse. Det må vikle sig sammen og blive en helhed for det barn og den skole, som skal gøre det til virkelighed. Det er faktisk dét, der gør folkeskolen utrolig moderne i sin grundtænkning. Hvis man læser skolelovens formålsparagraf, så er det hele der'.

Selvfølgelig har man altid brug for faglige kvalifikationer, understreger Margrethe Vestager. Men hvis man spørger erhvervsledere, så har de også store forventninger til de personlige kvalifikationer, til initiativlyst, selvstændighed, lyst til at argumentere, lyst til at gå ind i en problemstilling, til selv at se problemer, til socialt samspil.

'I virkeligheden kan man vel sige, at det er et lidt hårdt bud, arbejdsmarkedet har efter os i øjeblikket. Det bliver stadig sjældnere, at man kan parkere sin person derhjemme og gå på arbejde med sin faglighed alene. Forventningen er, at man bruger sin person og sin evne til at se sammenhænge, til at forstå, hvilken rolle man selv spiller i forhold til andre'.

'Jeg synes egentlig, det er et hårdt krav. Men på den anden side rummer det også kolossale udviklingsmuligheder. Arbejdslivet kan være mere end noget, der finansierer en fritid og et familieliv. De fleste vil faktisk helst have den type arbejdsliv'.

Forskningen skal ud til efteruddannelsen

Hvad angår de nye CVU'er - centre for videregående uddannelser, der skal stå for lærernes grund- og efteruddannelse og diplomuddannelse - så bedyrer Margrethe Vestager, at hun 'ingen planer har om at tage pengerne fra efteruddannelsen og putte dem ind i Danmarks Pædagogiske Universitet'.

'Med den udvikling, folkeskolen er inde i, er det meget vigtigt, at lærernes efteruddannelse, som i dag er af meget høj kvalitet, ikke tabes på gulvet. Vi trækker ikke det økonomiske tæppe væk under efteruddannelsen og siger: 'nu kan I klare jer selv, fordi vi skal bruge penge til noget andet'', lover ministeren.

Når efteruddannelsen trækkes ud af Danmarks Lærerhøjskole, mister den sin umiddelbare forskningsbasering. Er det ikke en forringelse?

'Hvis det går, som jeg vil have, så vil CVU'erne få det, vi kalder en forskningstilknytning, så der sker udviklingsarbejder. Så lærere er med på forskellige måder i den forskning, som foregår. Derfor kan jeg ikke se det der forfaldsscenarie, hvor efteruddannelsen bliver ødelagt. Hvad skal vi med forskningen, hvis den ikke skal ud til de praktikere, som har brug for den?'

'Det er selvfølgelig altid rart at have et skrin, så man kan åbne det og sidde og nyde det. Men sådan et skrin af kostbar indsigt som et pædagogisk universitet skal jo ud i form af efteruddannelse. Ellers har det en forholdsvis begrænset værdi. Med al respekt synes jeg, det er indlysende'.

Hvad er det vigtigste i denne folketingssamling?

'Det vigtigste er det lovkompleks, som handler om Danmarks Pædagogiske Universitet og centre for videregående uddannelser og mellemlange uddannelser'.

'Og så det andet lovkompleks - folkeoplysningslovforslagene om ny højskolelov og ny lov om støtte til folkeoplysningen'.

'Jeg nævner de to, fordi det at gå ind i et nyt årtusind med de to ting i hånden - altså bedre uddannelse, mere viden om, hvad det vil sige at lære, og så det folkeoplysende - det er noget, der er med til at give den grundlæggende bærekraft. Det er jeg faktisk meget glad for'.

Folketinget åbner

Folketinget åbner i denne uge. Folkeskolen benytter lejligheden til at tale med undervisningsminister Margrethe Vestager om nogle af grundtemaerne i den senere tids skolepolitiske debat: Er dannelse altmodish? Er skolen en virksomhed eller en uddannelsesinstitution? Er forældrene borgere eller brugere? Skal fagligheden strammes op?

Folkeskolen er utrolig moderne i sin grundtænkningSamfundet skylder børnene, at skolen er bevidst om, hvad det er for mål, den har

Man kan ikke føre uddannelsespolitik på samfundsøkonomiske overvejelserDet er en kunstig polarisering at sige faglighed eller personlig dannelse

Skolen er ikke en virksomhed, skolen bygger på deltagelseMan bruger ikke folkeskolen, man er selv en del af den