I sidste del af min serie om medierne i undervisningen opfordrede jeg til, at man kunne give sit synspunkt på medieundervisning. Dette kunne ske på en Internetadresse (e-mail). Alle disse indlæg skulle danne grundlag for en henvendelse til Folketingets uddannelsesudvalg om vigtigheden af, at skolen implementerer dette område.

Ud af Folkeskolens cirka 200.000 læsere kom der ét lille brev med beskeden om, at det da var spændende, og at vedkommende ville vende tilbage senere. Desværre kom han aldrig tilbage . . .

Hvad kan det nu skyldes? Selvfølgelig mange ting, men jeg er ikke det mindste i tvivl om, at det manglende svar ikke betyder, at lærerne finder informations- og kommunikationsteknologi eller medier i undervisningen ligegyldig. På møder med lærere rundt omkring i Danmark er det tværtom min klare opfattelse, at mange ser området som overordentlig vigtigt, men at man samtidig ser det som uoverskueligt.

Det er med andre ord ikke gjort med det fremstød i Farum, hvor en masse skoleelever har fået udleveret en computer, uden at der samtidig er afsat midler til at uddanne lærerne. Langt de fleste lærere er fuldt klar over vigtigheden af at bruge af de kompetencer, eleverne møder op med i skolen.

I virkeligheden vrider vi i skolen børnenes egentlige forståelse af sammenhænge. De møder jo ikke op med teksten som ramme for at lære verden at kende. Deres opfatteevne har det, de gør, og det, de ser, som udgangspunkt.

Jeg ser den manglende tilbagemelding som udtryk for to ting, mindst: Lærerne føler et stadig stigende pres udefra lagt ned over undervisningen. Det være sig i form af undersøgelser af børns læsestandpunkter eller i form af store, forkromede og ikke mindst overordnede udviklingsplaner for den samlede folkeskole. Der kræves fortsat mere og mere af den enkelte lærer. For læreren går det hele jo egentlig ud på, at undervisningen bliver så god som muligt for alle elever, eller som en kollega forleden sagde til mig: 'Når det kommer til stykket, så er det op til læreren at få dagligdagen til at fungere, så alle aspekter af undervisningen kommer med'.

Det andet, som betyder noget for medier i undervisningen, er uddannelse af lærerne. Jeg har tidligere været inde på dette aspekt, men det kan ikke siges for tit. Det er lærernes grundlag, der skal gøres noget for. De er udgangspunktet for al god undervisning.

Jeg har ligeledes tidligere været inde på en lang række aspekter, der har betydning for mediernes inddragelse. Lige fra konkrete undervisningsforløb til de pædagogiske strategier for tænkning/børn/dannelse. Situationen er dog fortsat uafklaret set fra politisk hold. Der er ingen, der har taget handsken op, bortset fra Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Anders Mølgaard Jensen, der har udtalt sig om medier som et obligatorisk emne i skolen. Dette blev også kommenteret på lederplads i Folkeskolen.

Ja - medierne (alle) har deres naturlige plads i undervisningen.

Derfor er jeg fortsat af den opfattelse, at min henvendelse til Folketingets uddannelsesudvalg og undervisningsministeren holder vand. For intet svar er også et svar!

Jeg vil til 'Bagsmækken' i foråret berette om det videre forløb og derudover fortælle om et nyt initiativ, der netop giver den enkelte underviser mulighed for i ro og fred at sætte sig ind i både de tekniske og undervisningsmæssige sider ved medieundervisningen. 'So stay tuned'.

Per Sloth Møller er leder af Medieværkstedet, Hømarkskolen i Svendborg