Kommunernes topforhandler ved lærerforhandlingerne i foråret, Gladsaxes borgmester Ole Andersen, har lagt de pæne ord væk og tonet rent flag - han vil bruge lærerarbejdstidsaftalen til at spare seks millioner kroner på skolebudgettet.

Da Folkeskolen talte med Ole Andersen for halvanden måned siden, var hensigten pakket lidt pænere ind. Dengang hed det, at hvis forhandlingerne med lærerkredsen viste, der kunne findes rationaliseringer i arbejdstidsaftalen, så kunne man undgå at spare på specialundervisningen.

'Ændringen skyldes i meget høj grad de signaler, vi fik fra lærerne - at de foretrak, at vi sagde tingene mere direkte', siger Ole Andersen. Dengang han forhandlede arbejdstidsaftalen, faldt der mange pæne ord om fleksibilitet og øgede pædagogiske muligheder. Var det bare pæne ord, der skulle dække over besparelser?

'Nej, det var det bestemt ikke. Men jeg mener, vores udspil er ganske i overensstemmelse med de 'pæne ord'. Det er jo ikke sådan, at vi har bundet os til, at man ikke kan ændre noget ved skoleområdet - vi har for eksempel sat penge af til at nedbringe klassekvotienten', svarer Ole Andersen.

Gladsaxe Lærerforening er bestemt ikke blevet mere begejstret for budgetforliget, efter at Ole Andersen er begyndt at sige tingene mere direkte. Faktisk er lærerne så vrede, at de øjeblikkelig ved forligets indgåelse meddelte kommunen, at de trak sig ud af alt udviklingssamarbejde.

'Hvis vi skal undervise mere, så må de timer, som lærerne skal være med til at forhandle om ude på skolerne, primært gå til individuel og fælles forberedelse. Så må udviklingsperspektivet tones klart ned, så vi ikke straffer børn og forældre', siger kredsformand Henrik Poulsen. En årelang tradition for samarbejde om udvikling i skolevæsenet i Gladsaxe er dermed afløst af meget dårlig stemning.

'Vi ser intet formål med samarbejdet med kommunen om udvikling af folkeskolen længere. Man vil have et dårligere skolevæsen, og det må politikerne så alene om', tilføjer Henrik Poulsen.kara