Jens Christian Poulsen

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tidligere inspektør Jens Christian Poulsen, Hasseris, er død, 74 år.

Jens Christian Poulsen var født i Langå og afsluttede sin lærereksamen fra Ranum Seminarium i 1949. Han fik herefter arbejde på skoler i Nyborg og Randers. I 1957 blev han gift med sin kone Bodil, med hvem han fik to sønner, i 1962 Stig og i 1966 Torben.

I 1960 blev Jens Christian Poulsen ansat på Statens tunghøre- og døveskole, nu Aalborgskolen, hvor han først var lærer og fra 1969 til 1990 inspektør.

Her blev han kendt som CP og én af skolens markante personligheder gennem tiderne. De, der kom til skolen i den tid, hvor han havde klasseundervisning, vil kunne huske ham som en inspirerende og progressiv lærer med stor teoretisk baggrund, der afspejlede sig i hans planlægning og praksis. Kreativitet og struktur gik op i en højere enhed hos CP.

Som leder viste han store menneskelige egenskaber. Han kendte næppe ord som værdibaseret ledelse eller teambuildingøvelsernes nødvendighed. Dog blev der i begyndelsen af 70'erne taget initiativ til team-teaching på Aalborgskolen med ham og det daværende forstanderpar som stærke tovholdere. Synlig ledelse var en naturlig del for CP. Han var nærværende og støttende, kendte til manges private sorger og glæder uden at misbruge denne viden. Man gik aldrig til CP's kontor uden at blive vel modtaget.

Hans store glæde ved livet og hans sans for livets skæve vinkler gav sig udslag i mange situationer. Julefrokosternes taler fulde af selvironi og humor blev til noget, alle deltagere glædede sig til hvert år.

I november 1990 valgte CP at gå af for at kunne dele den sidste tid med sin kone, der var syg. Tiden med hende blev desværre kort, og de håb, han måtte have haft til et liv med hans store interesser for kunst, musik og filosofi, blev kun indfriet i kort tid, da hans eget helbred svigtede.

Digteren Benny Andersen skriver i en af sine digtsamlinger om de alt for mange af hans venner, der er døde, men glædes over deres store livskraft også efter døden. Han beskriver de 'uafdøde døde', der i levende live keder ham til døde, mens han glædes over de sprællevende døde, der huskes og også efter deres bortgang sætter liv i samtaler.

For mange på Aalborgskolen vil CP fortsat sætte liv i gode erindringer og således forblive sprællevende.

Vore tanker går til familien, først og fremmest til de to sønner.

Æret være hans minde.

Aalborgskolen