Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Varme op-band
Det første band, jeg oplevede ved Roskilde Festivalen 1999, var Frelsens Hær på Stændertorvet.
Erik Jensen i Politiken
Ouverture
Det vigtigste for en Wagnersanger er at få tisset før de lange forestillinger.
Heltetenoren Poul Elming
Flerstemmig
Poul Dissings sang ligger på grænsen mellem Aksel Schiøtz som bugtaler og Louis Armstrong meget tidligt om morgenen.
Ifølge Bjørn Bredal
Dirigenten
For en korleder er det yderst vigtigt at have pedeltække. Har man ham på sin side, bliver alt praktisk muligt.
Ifølge forhenværende seminarielektor Johannes Nielsen
Say it with music
(Fra anmeldelse) I finalen var Andsnes sejrrigt i færd med at fuldende Schumanns stormløb på borgerdyden, forsorent og med fremskudt brystkasse, da klaverets rugen overtager og truer med morbide selvanfægtelser og ironisk tårevædet navlebeskuelse.
Michael Bo
Hyggemusik
(Fra anmeldelse) Hans otte personer store gruppe ligger diskret underdrejet i baggrunden og spiller som en harmonisk døs af vellyd og venlighed. Det er Dire Straits eller van Morrisons backinggruppe på årgangswhisky. Eller valium. J.J. Cale-mådehold med en bogorm i midten.
Anders Rou Jensen
Krigsmarch
Når jeg hører Wagner, får jeg en ubændig trang til at invadere Polen.
Woody Allen