Det vidste du ikke om Ole Vig

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nysgerrigheden blev pirret en gang, da vor eks-undervisningsministers navn pludselig dukkede op i en helt ny sammenhæng, nemlig i en omtale af Ole Vig Videregående Skole i vort norske søsterorgan Norsk Skoleblad nummer 24/1999. På skolen driver eleverne eget firma i faget Grafisk Design.

Og jo, skolens hjemmeside bekræfter - skolen er opkaldt efter Ole Vig. Overskriften lyder 'Ole Vig - Et skridt i rigtig retning', og som der står - navnet forpligter. Ole Vig var ifølge denne hjemmesides oplysninger skole- og folkeoplysningsmand, og sådan kender vi ham jo. Men det hævdes også, at han blev født i Stjørdal for 175 år siden, og at der på Ole Vigs Plads ved rådhuset står en statue af ham, hvor han er fremstillet som såmand - af kundskab. Stjørdal Kommune har venligst lånt os billedet af folkeoplysningens foregangsmand.