Fransk undervisningsminister skælder ud

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Frankrig fik i sommer ny undervisningsminister, socialisten Claude Allegre. Han har gjort sig frygtelig upopulær blandt Frankrigs 300.000 organiserede folkeskolelærere ved allerede den første dag efter sommerferien at hævde, at de franske lærere har et systematisk sygefravær, og at de er næsten tre gange så meget syge som privat ansatte.

'Der fulgte ingen undskyldning, da ministeren dagen efter måtte erkende, at han havde taget fejl', skriver Jyllands-Posten, 22. september 1997.